Der er tre hovedtyper af søvnapnø:
- Obstruktiv søvnapnø (OSA)
- Central søvnapnø (CSA)
- Blandet søvnapnø
Obstruktiv søvnapnø (OSA)
Obstruktiv søvnapnø er den mest almindelige type søvnapnø, der udgør 84% af søvnapnødiagnoser.1
I de fleste tilfælde af obstruktiv søvnapnø stoppes luftens passage til lungerne på grund af en blokering (eller obstruktion) i den øvre luftvej – det vil sige i næse eller hals..
Den øvre luftvej kan blive blokeret på grund af:
- Musklerne slapper af for meget under søvn, hvilket forhindrer tilstrækkelig luft i at komme igennem*
- Vægten af din hals indsnævrer luftvejen
- Betændte mandler eller andre midlertidige årsager
- Strukturelle grunde, som formen af næse, hals eller kæbe
Læs mere om obstruktiv søvnapnø
Central søvnapnø (CSA)
Central søvnapnø (CSA) er generelt sjælden1 og kan forårsages af visse lægemiddelterapier, der anvendes til smertelindring, såsom opioider (stoffer som virker smertestillende på vores centralnervesystem fx morfin), såvel som hjertesvigt eller en sygdom eller skade, der involverer hjernen, såsom:
- Slagtilfælde
- Hjernetumor
- Viral hjernebetændelse
- Kronisk luftvejssygdom
I tilfælde af CSA er luftvejen faktisk åben, men luft stopper med at strømme til lungerne, fordi der ikke gøres en indsats for at trække vejret. Dette er grundlæggende fordi kommunikationen mellem hjernen og kroppen er gået tabt, så den autonome vejrtrækning stopper.
Personer med CSA snorker oftes ikke, så tilstanden går nogle gange ubemærket hen.
I tilfælde af hjertesvigt er CSA meget almindeligt, og påvirker 1 ud af 4 patienter.2 CSA har også et specifikt mønster i hjertesvigt, der kaldes Cheyne-Stokes Respiration (CSR).
Personer med CSR har et unormalt, cyklisk vejrtrækningsmønster, der skifter til dybere og til tider hurtigere vejrtrækning med et midlertidigt stop i vejrtrækningen (apnø).
Sammen er Central søvnapnø og Cheyne-Stokes respiration kendt som CSA-CSR, og forekommer hos 30-50% af mennesker med hjertesvigt.1
Læs mere om central søvnapnø
Blandet søvnapnø
Dette er en kombination af både OSA (hvor der er blokering eller obstruktion i den øvre luftvej) og CSA (hvor der ikke gøres en indsats for at trække vejret). Din læge kan hjælpe dig med at forstå mere om dette, hvis du har brug for det.
Hvis du har bekymringer, om at du måske har nogen form for søvnapnø, bedes du kontakte din læge.