Danmark (dansk) 
Snorken
Snorken kan have en forstyrrende effekt på dine patienters tilværelse. Patienten er ofte ikke selv den første til at bemærke problemet; i stedet er det sengepartneren som brokker sig over larmen. I et fransk epidemiologisk studie fra 2007 med 850 deltagere i alderen 22 til 66, lå forekomsten af regelmæssig snorkere på 34,6%.1
Fakta om snorken
95% af de snorkende personer tilkendegav, at deres snorken forstyrrer deres partner eller familie.1 Men herudover får de selvfølgelig også deres egen nattesøvn ødelagt og føler sig derfor trætte, ugidelige eller sågar irritable i dagtimerne.
Snorkere har 1,6 gang større sandsynlighed for at udvikle arteriel hypertension (forhøjet blodtryk) inden for 4 år2 efter at de er begyndt at snorke. Samtidig har de også risiko for at udvikle kardiovaskulære sygdomme.3
Hvorfor snorker visse patienter?
Både snorken og obstruktiv søvnapnø (OSA) kan føres tilbage til samme problemstilling: når musklerne som styrer ganen og tungen slapper af, blokeres de øvre luftveje. Hos snorkere uden OSA er luftvejen også blokeret, dog uden at være faldet helt sammen. Luftflowet er dog stadig indskrænket. Hos snorkere med OSA er luftvejen helt eller delvist faldet sammen, hvilket forårsager enten:
- En apnø, hvilket vil sige manglende vejrtrækning i 10 sekunder eller mere.
- En hypopnø, hvilket vil sige nedsat vejrtrækning i 10 sekunder eller længere, der medfører en reduktion i luftflowet på 30% og en reduktion i iltmætningen på mindst 4% eller mere.
Hvad forårsager snorken?
Snorkeaktivitetens intensitet lader sig påvirke af mange forskellige faktorer: træthed, overvægt, sovestilling eller alkoholindtag før sengetid. Personer med forstørrede mandler, tunge eller ekstra fedt omkring halsen har ligeledes tendens til snorken. Medfødte fysiske omstændigheder såsom formen på næsen eller kæben kan også forårsage snorken.
Ikke alle snorkere lider af OSA; men næsten alle patienter med OSA snorker.
Snorken er ligeledes det mest fremtrædende4 symptom på obstruktiv søvnapnø (OSA), hvilket igen er den hyppigste form for søvnforstyrret vejrtrækning (SDB). Snorken og søvnapnø er tæt forbundet — 3 ud af 10 mandlige og næsten 2 ud af 10 kvindelige snorkere lider også af obstruktiv søvnapnø5 i en eller anden grad.
Kliniske studier har påvist, at personer med ubehandlet søvnapnø har større risiko for at udvikle en lang række sygdomstilstande:
større risiko for kardiovaskulære hændelser3
større risiko for at udvikle koronarsygdomme6
større risiko for at udvikle hypertension7
større risiko for at komme ud for en trafikulykke8
Sørg altid for at screene dine patienter for OSA. Den korrekte diagnose er altafgørende i forhold til at vælge den optimale behandlingsløsning. Patienter med en mildt til moderat AHI-score (under 30), og hvor snorkeårsagen sidder i halsen, kan opnå gode resultater med en tandskinne.
Mere om søvnforstyrret vejrtrækning
ResMed tilbyder behandlingsmuligheder til hals-snorkere med og uden søvnapnø.
Der findes tre forskellige typer søvnapnø: Obstruktiv søvnapnø (OSA), central søvnapnø (CSA) og blandet eller kompleks søvnapnø. Hver typer har deres egne karakteristika, som muliggør det at stille en diagnose.
ResMed giver dig de nødvendige redskaber til at screene dine patienter for søvnforstyrret vejrtrækning, bestille søvnundersøgelser og diagnosticere dine patienter.
Referencer
-
- Teculescu D & al. Habitual snoring. Prevalence and risk factors in a sample of the French male population. Revue des Maladies Respiratoires, 2007 Mar, 24(3 Pt 1):281-7.
- A +A Healthcare study undertaken with 95 patients who wore Narval CC (Equinoxe in France) in 2011.
- Peepard T. Prospective study of the association between sleep-disordered breathing and hypertension. N Engl J Med, 342 (2000), pp. 1378-1384.
- Marin JM. Long-term cardiovascular outcomes in men with obstructive sleep apnoea-hypopnoea with or without treatment with continuous positive airway pressure: an observational study. Lancet. 2005 Mar 19 25;365(9464):1046-53.
- Meslier N, Racineux JL. Snoring and high-resistance syndrome. Rev Mal Respir 2004; 21 : 2S35-2S42. (French)
- Young T et al. The occurrence of sleep-disordered breathing among middle-aged adults. N Engl J Med 1993; 328(17):1230–5.
- Peker Y, Carlson J, Hedner J. Increased incidence of coronary artery disease in sleep apnoea: a long-term follow-up. Eur Respir J. 2006 Sep;28(3):596-602.
- Ellen et al. Systematic review of motor vehicle crash risk in persons with sleep apnea. J Clin Sleep Med. 2006 Apr 15;2(2):193-200.
- McNamara SG, Cistulli PA, Sullivan CE, Strohl KP. Clinical aspects of sleep apnea. In: Saunders NA, Sullivan CE, editors. Sleep and breathing: lung biology in health and disease. 2nd ed. New York: Marcel Dekker; 1994: 337-61.