Maskerengøring & udskiftning
Med henblik på at sikre kvaliteten og komforten af behandlingen, skal patienterne regelmæssigt rengøre og udskifte komponenterne i deres CPAP- eller respirationsmaske. Læs her hvorfor og hvordan.
Maskerengøring
Hvorfor er det så vigtigt, at dine patienter husker at rengøre deres maske?
Hver gang patienterne bruger deres maske, efterlader deres hud en tynd oliefilm langs forseglingen. Disse aflejringer slider på materialet og gør masken gammel før tid. Masken kan også blive misfarvet.
Dine patienter bør derfor rengøre masken løbende for at sikre optimal behandlingskomfort.
Dine patienter bør dagligt rengøre deres maske med en mild sæbe og varmt vand (30°C/86°F) i henhold til brugervejledningen. Patienterne bør desuden vaske ansigtet med en pH-neutral sæbe før sengetid med henblik på at fjerne overskydende hudolier. De bør ligeledes undgå at bruge ansigtslotion og -cremer der hvor masken kommer i kontakt med ansigtet, da disse produkter kan gøre masken utæt og potentielt reducere materialekvaliteten med tiden.
Hvordan skal mine patienter rengøre deres maske?
Bed dine patienter om at orientere sig efter rengøringsanvisningerne i brugervejledningen til deres specifikke maske. Som udgangspunkt gælder følgende rengøringsinstruktioner for de fleste masker:
Udskiftning af masker
Hvorfor og hvor ofte bør mine patienter udskifte deres CPAP-maskecushion?
Som med alt andet tøj eller tilbehør bliver vores maskecushions også slidt med tiden. Det er mere sandsynligt, at en gammel maske lækker, og gammelt headgear kan miste sin elasticitet, hvilket fører til over-stramning og ubehag. Patienter opnår en mere behagelig og effektiv behandling, hvis deres maske befinder sig i en god tilstand.
Levetiden for en maskecushion afhænger af forskellige faktorer, f.eks. hvor meget patienterne bruger masken, deres hudtype (tør, fedtet osv.), samt hvor ofte de husker at rengøre masken. Eftersom hver enkelt patient og masketype har sin egen unikke maskeudskiftningsplan, anbefaler vi altid patienterne at inspicerer deres maske i henhold til den angivne rengørings- og vedligeholdelsesrutine i brugervejledningen til masken. Instruktionerne i brugervejledningen hjælper dig og dine patienter med at inspicere, vurdere og udskifte de forskellige maskekomponenter.
Hvordan ved man, hvornår det er tid til en udskiftning?
Hvis en systemkomponent viser tegn på slitage (revner, krakelering, misfarvning, flænger, skader på cushion osv.), skal komponenten kasseres og udskiftes med en ny.
Overordnet set kan det være på tide for din patient at udskifte masken eller nogle af dens komponenter, hvis:
- Patienten er nødt til at stramme stropperne meget ofte
- Masken føles stiv i stedet for blød og elastisk
- Din patient oplever behandlingen som mindre effektiv end normalt
- Den anvendte maskecushion føles fedtet, selv når den lige er blevet rengjort
- Den anvendte maskecushion ikke længere fremstår klar og gennemsigtig
- Den anvendte maskecushion og rammen udviser tegn på slitage, stivhed eller har revner
Eftersom udskiftningsintervallet er unikt for de enkelte masketyper og patienter, anbefaler vi alle patienter at læse brugervejledningen til deres specifikke maske for detaljerede oplysninger.