Air11 - opdateringer til apparat
Din ResMed AirSense™ 11 eller AirCurve™ 11 har mulighed for at modtage softwareopdateringer via internettet ved hjælp af OTA-opdateringer (Over the Air).
Disse opdateringer sikrer, at dit apparat bruger den nyeste ResMed PAP-teknologi og -software.
Oplysninger om opdateringer til apparat
Opdatering 6 til apparat
Udgivet februar 2026
SW04600.15.8.4.0
Hvad er nyt?
Denne opdatering inkluderer forbedringer til Air11-platformens firmware. Særlige elementer i denne opdatering:
Personaliseret søvnoversigt
Brugerne kan nu vælge den ønskede periode i søvnoversigtens menu: Alle dage, de sidste 7 dage, de sidste 30 dage, de sidste 90 dage, de sidste 180 dage eller de sidste 365 dage Denne funktion erstatter den tidligere funktion Udvidet søvnoversigt, som kun viste det seneste år.
Forbedringer af brugergrænsefladen
Opdaterede ikoner for ”Kryds af” og ”Hjælp” i Min søvnoversigt. Der er indført rullepaneler for at gøre det nemmere at navigere og gøre udvidet indhold mere overskueligt.
QR-kode til fejlfinding i forbindelse med utætheder
Når en større utæthed registreres, vises der nu en QR-kode med et link til fejlfindingsvejledning.
Forbedringer af skærmdæmpning
Der går længere tid, før skærmens lys dæmpes efter brugerinteraktion. Lysdæmpning er deaktiveret i den kliniske menu for at forhindre afbrydelser under opsætningen.
Care Check-In
Care Check-In-processen er blevet forenklet, hvilket gør trinene før og efter behandlingen mere effektive.
Overgang til behandlingstilstand
Delte indstillinger overføres nu automatisk i nogle tilfælde, når der skiftes mellem behandlingstilstande. Dette gælder kun for en undergruppe af tilstande på bilevel-apparater (AirCurve 11) og vil ikke påvirke søvnapparater (AirSense 11).
Opdatering 5 til apparat
Udgivet august 2025
SW04600.14.8.3.0
Hvad er nyt?
Denne opdatering er designet til at minimere utilsigtet adgang til den kliniske menu, der udelukkende er beregnet til sundhedspersonale.
Bekræftelsesskærm ved adgang til den kliniske menu
Et nyt vindue dukker op, når man åbner den kliniske menu, og beder brugeren om at bekræfte, at han eller hun vil fortsætte.
Opdatering 4 til apparat
Udgivet juni 2025
SW04600.13.8.2.0
Hvad er nyt?
Med denne opdatering kan apparatet udnytte den nyeste teknologi og firmware og dermed opnå en mere effektiv behandling og en bedre ydeevne. Opdateringen inkluderer også vigtige grundlæggende forbedringer i forhold til fremtidige produktudgivelser og justeringer
65W-strømforsyningsmeddelelse for AirCurve 11
Notifikation til brugere om at skifte fra 65W til en 90W strømforsyning
Opdateret meddelelse om lækage i slange eller fugter:
Opdateret fejlmeddelelse, der informerer brugeren, hvis der registreres en lækage i slange eller fugter
Opdatering 3 til apparat
Udgivet April 2025
SW04600.11.8.0.0
Hvad er nyt?
Opdatering af firmware til fugter
Denne softwareopdatering har til formål at reducere forekomsten af fejlmeddelelser vedrørende fugteren.
AcousticSignal
For at bidrage til udviklingen af nye softwarefunktioner, der har til formål at forbedre oplevelsen, som ResMed Air11™-brugere af deres behandling og udstyr, har ResMed introduceret en valgfri funktion i Air11™-apparater kaldet AcousticSignal.
AcousticSignal er en valgfri funktion der bruger den akustiske sensor inde i ResMed Air11™-apparater til at opfange og vurdere en række korte 0,2 sekunders akustiske signaler for at identificere vigtige egenskaber ved en brugers udstyr. Den akustiske sensor lytter ikke aktivt eller opfanger, optager eller transmitterer lyd eller tale uden for apparatet. Placeringen af den akustiske sensor i apparatet sikrer, at kun akustiske signaler fra apparatet opfanges.
AcousticSignal vil kun køre, hvis den er slået til, mens behandlingen er i gang, og vurderer kun akustisk information relateret til brugerbehandling. Alle behandlingsrelaterede akustiske signaler konverteres til en digital signatur, der består af en række tal. Når de er konverteret og krypteret, overføres denne talrække sikkert til ResMeds cloud-server og hjælper ResMed med at identificere vigtige egenskaber ved apparatets udstyr. Bemærk, at alle AcousticSignal-data, der stammer fra Danmark, vil blive slettet og vil ikke blive analyseret eller opbevaret af ResMed til egne formål.
Patienter kan slå AcousticSignal fra til hver en tid ved at gå til menuen ‘Mere’ via startskærmen på deres apparat og slå AcousticSignal fra.
For yderligere oplysninger om ResMed’s tilgang til beskyttelse af personlige oplysninger og datatransparens, se venligst ResMed.com/myprivacy.
Opdatering 2 til apparat
Udgivet December 2023
SW04600.10.7.0.0
Care Check-In
Din Airsense 11 or AirCurve 11 bliver opdateret for at forbedre den visuelle oplevelse af Care Check-In. Spørgsmålene har ikke ændret sig, men de er nu bedre tilpasset skærmstørrelsen, og der er ikke længere behov for at scrolle på skærmen. Du vil også blive bedt om et opfølgende spørgsmål hver 6, måned for at kontrollere, hvordan du kommer videre med behandlingen på sigt.
Opdatering 1 til apparat
Udgivet Oktober 2022
SW04600.07.6.0.0
Bluetooth-oximetri
Air 11 enheder understøtter nu oximetri via Bluetooth-forbindelse til oximeteret Nonin 3150 BLE. Hvis dette er relevant for din behandling, vil du blive kontaktet af din behandler.
Få support hele vejen med myAir
ResMed myAir™-appen, som er tilgængelig med Air10™- og Air11-apparater, giver dig adgang til 24/7 support via et virtuelt coachingprogram. Det tilbyder skræddersyede tips og gode råd, som kan hjælpe med at booste din selvtillid i forhold til CPAP-behandling.
Appen giver dig også mulighed for at følge dine behandlingsfremskridt og registrere andre sundhedsdata (såsom antal skridt) og giver dig behandlingsmål, så du har nemmere ved at holde motivationen oppe.
I brugervejledningerne kan du finde relevante oplysninger vedrørende eventuelle kontraindikationer, advarsler og forholdsregler, der skal tages højde for før og under brugen af produkterne.
* Dit apparat har forbindelse til en mobiltjeneste, hvis du kan se netværksbjælker i øverste højre hjørne af skærmen på AirSense 11 eller AirCurve 11. Hvis du ser ikonet for lydløs tilstand (halvmåne-ikonet), skal du aktivere dit apparat ved at oprette en myAir-konto eller bede din behandler om at aktivere dit apparat i AirView™.
Indhold sidst opdateret: 02/2026.