Alt om søvnapnø | ResMed

Alt om søvnapnø

Hvis du har obstruktiv søvnapnø, så er du bestemt ikke den eneste. Ifølge den nyeste videnskabelige forskning1, har mere end 936 millioner mennesker verden over søvnapnø. Dette bemærkelsesværdige tal, der blev offentliggjort i verdens førende tidsskrift for luftvejssygdomme, er næsten 10 gange større end Verdenssundhedsorganisationens skøn fra 2007 på over 100 millioner.

”Mere end 85 % af dem, der lider af søvnapnø, er ikke diagnosticerede”

forklarer Carlos M. Nunez, læge, studie-medforfatter og Chief Medical Officer hos ResMed.

“Det øger risikoen for arbejdsulykker og trafikulykker og kan føre til andre alvorlige helbredsproblemer, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme eller endog dårligt reguleret blodsukker hos diabetespatienter. Vi kender risiciene, og nu kender vi også problemets omfang. Og vi kan gøre noget ved problemet, ved at begynde med at screene de patienter, som vi ved er i højrisiko-gruppen.”

Søvnapnø er en meget almindelig sygdom, som gør, at man holder op med at trække vejret, når man sover. Hvem får søvnapnø, og hvorfor?

Søvnapnø kan forårsage en række alvorlige helbredsproblemer. Se, hvorfor det er vigtigt at behandle søvnapnø. Det har betydning for både dit helbred og din livskvalitet.

Hvis du mener, at du har risiko for at have søvnapnø, så kan du blive testet. Hvis du bliver diagnosticeret med søvnapnø, så er der ingen grund til bekymring: behandlingen er enkel og kan forbedre din livskvalitet drastisk.

Søvnapnø er let at behandle. Hvordan behandles søvnapnø? Hvordan virker CPAP? Hvilke alternativer findes der? Vi forklarer dig fakta, således din behandling bliver en succes, og du kan få et god nats søvn.

Effektiv behandling af søvnapnø kan ændre dit liv. Se vores video, hvor patienter fortæller om fordelene ved CPAP-behandling.

Hvorfor er obstruktiv søvnapnø oftest ikke-diagnostiseret?

Med over 80 % ikke-diagnosticerede tilfælde af obstruktiv søvnapnø på nuværende tidspunkt, så er der millioner af mennesker, som ikke er klar over, at de lider af sygdommen.2 De holder gentagne gange op med at trække vejret i 10 sekunder eller mere i løbet af natten og vågner så med et sæt, for ikke at blive kvalt. Derefter starter det forfra igen. Denne cyklus forårsager kronisk søvnmangel, men de fleste mennesker kan ikke huske, at de har været vågne. I stedet tror de, at årsagen til at de er trætte er fordi, at de er stressede eller bliver ældre. Eller også bliver de fejldiagnostiseret med søvnløshed, migræne, kronisk træthed eller andre lidelser.

References:

  1. Benjafield et al. Estimation of the global prevalence and burden of obstructive sleep apnoea: a literature-based analysis. Lancet Respiratory Medicine 2019 https://dx.doi.org/10.1016/S2213-2600(19)30198-5.
  2. Young T, Evans L, Finn L, Patta M. Estimation of the clinically diagnosed proportion of sleep apnoea syndrome in middle-aged men and women. Sleep 1997; 20: 705-706.