Søvnapnø-undersøgelse og -diagnosticering

“Med den rette diagnose og behandling kan de fleste søvnforsyrrelser sagtens behandles,” fortæller dr. Wesley E. Fleming fra Sleep Center Orange County.

Kom godt i gang: Sådan bliver du undersøgt for søvnapnø

Trin 1

Hvis du har problemer med at sove, snorker eller har mistanke om, at du har søvnapnø eller anden luftvejslidelser, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt og følge disse to enkle trin:

Identificér dine symptomer
Er det almindelige symptomer på søvnapnø eller andre luftvejslidelser?

Tal med din læge om, hvordan du får lavet en søvnapnø-undersøgelse. Det kan enten foregå ved at overnatte på en søvnklinik, hvor man får foretaget en såkaldt polysomnografi (PSG), eller ved en hjemmeundersøgelse (den mest hyppige).

Hvilke muligheder har jeg for en klinisk søvnundersøgelse?

Trin 2

Hvis du er bekymret for, at du måske har søvnapnø, skal du gå til lægen eller en øre-næse-hals læge og fortælle om dine symptomer. Lægen vil ordinere en søvnundersøgelse, hvis der er mistanke om, at du kan have søvnapnø eller en anden søvnrelateret lidelse. Med den rette diagnosticering kan du få den rette behandling og dermed få det bedre.

  • Undersøgelse på en søvnklinik

På søvnklinikken eller hospitalet vil personalet placere sensorer på din krop for at overvåge din søvn. Med din tilladelse vil personalet i nogle tilfælde filme dig under din søvnundersøgelse for at få et bedre indblik i din adfærd, imens du sover. Dette er for at undersøge usædvanlig aktivitet under din søvn (f.eks. hvis du taler eller går i søvne) og eventuelle anfald i løbet af natten. Ved sådanne undersøgelser vil det være nødvendigt at overnatte på klinikken, så det kan være en god ide at medbringe alt det, du normalt bruger når du skal sove, bl.a. pyjamas og toiletsager.

  • Søvnundersøgelse derhjemme

En søvnndersøgelse derhjemme foregår på samme måde som en undersøgelse på en søvnklinik eller et hospital, blot med den ekstra komfort og bekvemmelighed, der ligger i at være hjemme i vante rammer. Før en søvnundersøgelse derhjemme vil et personale fra søvnklinikken vise dig, hvordan man placerer sensorerne og monitorerne, og hvordan du bruger registreringsudstyret i løbet af natten.

Den aften, hvor du skal lave din søvnundersøgelse, skal du følge din normale aftenrutine, forberede dig til natten, tilslutte alt, som anvist, og starte optagelsen. Om morgenen fjerner du alt udstyr som tidligere anvist og leverer apparatet tilbage til søvnklinikken eller hospitalet.

Hvor alvorlig er min søvnapnø?

Mild søvnapnø
Hvis du oplever 5-14 vejrtrækningspauser pr. time søvn.

Moderat søvnapnø
Hvis du oplever 15-30 vejrtrækningspauser pr. time søvn.

Svær søvnapnø
Hvis du oplever mere end 30 vejrtrækningspauser pr. time søvn.

Hvad sker der, hvis jeg får en diagnose?

Hvis du får diagnosen søvnapnø, skal du ikke være bekymret: det er nemlig meget enkelt at behandle søvnapnø. Din læge vil sandsynligvis ordinere CPAP-behandling, som hjælper dig med at få en god nats søvn. Hvis din søvnapnø er mild eller moderat, har du mulighed for at købe en tandskinne (MRD-behandling) som f.eks. Narval-tandskinnen. Du vil muligvis også blive opfordret til at lave nogle livsstilsændringer, f.eks. at tabe dig eller reducere dit indtag af alkohol.

Hvis du får at vide, at du ikke har søvnapnø, men fortsætter med at sove dårligt eller udvise symptomer på søvnapnø, skal du tale med din læge. Tjek også vores tips om sunde sovevaner.

Almindelige medicinske termer, du muligvis vil støde på i forbindelse med søvnundersøgelser eller i dine undersøgelsesresultater

    • ApnøNår du holder op med at trække vejret, mens du sover. Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene er blokeret, og der ikke kan komme luft ned i lungerne.
    • Hypopnø: En reduktion i luftstrømmen med 30 % eller mere i forbindelse med en tilsvarende reduktion i bevægelsen af bryst og mave, samt et fald på 3 % (4 % i Medicare-retningslinjer) eller mere i blodets iltniveau.1  
    • Apnø-hypopnø-indekset (AHI) måler antallet af apnø- og hypopnø-hændelser pr. time søvn. Det bruges til at beregne sværhedsgraden af søvnapnø. For voksne indikerer 5-15 hændelser mild søvnapnø, 15-30 hændelser moderat søvnapnø og mere end 30 hændelser svær søvnapnø.2 
    • Søvnundersøgelse derhjemme: en enkel og praktisk måde at screene for søvnforstyrrelser på i dit eget soveværelse. En søvnundersøgelse hjemme kan bruges som alternativ til en PSG-søvnundersøgelse på en søvnklinik. 
    • Polysomnografi-søvnundersøgelse (PSG): en detaljeret søvnanalyse, der måler blodets iltniveau, puls, hjernebølger, øjenbevægelser osv. PSG-søvnundersøgelser udføres normalt i et søvnlaboratorium og bruger teknikker som EEG, EMG og EOG (se nedenfor). 
    • Elektroencefalogram (EEG): en registrering af elektriske forskelle i eller mellem forskellige områder i hjernen. Hjernebølger ændrer sig markant mellem forskellige søvnstadier. Ved at måle hjernebølger kan søvneksperter få en forståelse af dine søvnmønstre og identificere søvnforstyrrelser.  
    • Elektromyogram (EMG): en registrering af elektrisk aktivitet i musklerne. Muskelaktivitet og -spænding har en tendens til at ændre sig i forskellige søvnstadier. Et EMG bruges til at få en forståelse af kvaliteten og mængden af ​​din søvn og kan også bruges til at diagnosticere periodiske bevægelsesforstyrrelser. 
    • Elektrookulogram (EOG): en registrering af elektrisk aktivitet i øjet. Et EOG registrerer øjets position og bevægelse under søvn. Uvilkårlige øjenbevægelser kan ændre sig markant mellem søvnstadierne. Et EOG kan måle, hvor meget tid en person bruger i forskellige stadier.  
    • Respiratory disturbance index (RDI): måler antallet af luftvejshændelser, der forekommer pr. time søvn. Det minder om AHI, men det inkluderer opvågning, der forårsages af luftvejshændelserne (RERA’er). RERA’er er søvnforstyrrelser, der ikke opfylder kriterierne for at blive klassificeret som apnøer og hypopnøer.3

Hjælper behandling?

Behandling af søvnapnø hjælper dig til at sove bedre og øger dit energiniveau samt forbedrer dit generelle helbred.4 Før du ved af det, føler du dig igen på toppen hver dag!

Nick fortæller på en inspirerende måde, hvordan behandling af søvnapnø har ændret hans liv, og hvorfor det er vigtigt at tage ansvar for sit helbred.

terry-cpap-patient-video

References:

  1. Berry, R.B., et al., Rules for scoring respiratory events in sleep: update of the 2007 AASM Manual for the Scoring of Sleep and Associated Events. Deliberations of the Sleep Apnea Definitions Task Force of the American Academy of Sleep Medicine. J Clin Sleep Med, 2012. 8(5): s. 597-619.
  2. Osman, A.M., et al., Obstructive sleep apnea: current perspectives. Nat Sci Sleep, 2018. 10: s. 21-34.
  3. Iber, C., Ancoli-Israel, S., Chesson, A., and Quan, S.F. for the American Academy of Sleep Medicine, The AASM Scoring Manual for Scoring of Sleep and Associated Events: Rules, Terminology and Specifications. American Academy of Sleep Medicine, 2007. 1st Ed (Westchester, Illinois).

4. Campos-Rodriguez, F., et al., Continuous Positive Airway Pressure Improves Quality of Life in Women with Obstructive Sleep Apnea. A Randomized Controlled Trial. Am J Respir Crit Care Med, 2016. 194(10): s. 1286-1294.