Risici og symptomer - søvnapnø | ResMed
myAir konto
Danmark (dansk)
myAir konto
Close

Søvnapnø: symptomer og risici

Søvnapnø er en alvorlig søvnsygdom, der kan øge risikoen for at udvikle andre kroniske og livstruende sygdomme. Den gode nyhed er, at søvnapnø kan behandles. Første skridt er at finde ud af, om du er i risikogruppen.

Download din søvnapnø-guide

Hvilke tegn og symptomer forbindes med søvnapnø?

Snorken er et typisk tegn på søvnapnø, og din partner eller dine bofæller er derfor ofte de første til at opdage tilstanden. Måske gisper du også efter luft eller laver kvælningslyde i søvne. Udover disse (meget) hørbare tegn er der dog også en del andre symptomer på søvnapnø, herunder:

  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Hovedpine om morgenen
  • Depressivt humør
  • Overdreven træthed i dagtimerne
  • Træthed efter søvn
  • Deprimeret eller dårligt humør1
  • Natlige svedeture2
  • Vægtøgning3
  • Seksuel dysfunktion og/eller øget libido4
  • Hyppig vandladning om natten5

hvilke-tegn-og-symptomer-forbindes-med-soevnapnoe

Hvilke tegn og symptomer forbindes med søvnapnø?

Kliniske undersøgelser viser, at personer med ubehandlet søvnapnø har en højere risiko for alvorlige helbredsproblemer:

  • Højt blodtryk
    Helt op til 1 ud af 3 personer med højt blodtryk har også søvnapnø.
    43% af personer med mild søvnapnø og 69 % af personer med svær søvnapnø har forhøjet blodtryk.6
  • Hjertesygdom
    Søvnapnø kan øge risikoen for hjerte-karsygdomme og slagtilfælde.
    Op til 76 % af personer med en stabil hjertelidelse har også søvnapnø.7
  • Type 2-diabetes
    Næsten hver anden person med type 2-diabetes lider også af søvnapnø8
    Undersøgelser viser, at søvnapnø kan påvirke kroppens evne til at optage glukose og insulin
  • Forhøjet blodtryk (hypertension)
    Søvnapnø er tæt forbundet med forhøjet blodtryk, uanset andre risikofaktorer.
    83 % af personer med behandlingsresistent hypertension har også søvnapnø.9
  • Slagtilfælde
    Flere studier har vist, at personer med søvnapnø har højere risiko for slagtilfælde.10
    Blandt personer, der for nylig har haft et slagtilfælde, led mellem 44% og 72% af søvnapnø.11
  • Fedme/overvægt
    Den øgede mængde energi du får af at blive behandlet for søvnapnø, giver dig mere energi til at træne, hvilket kan føre til vægttab.
    77% af meget overvægtige personer har også søvnapnø.12

Søvnapnø øger risikoen for trafikulykker

Vidste du, at personer med søvnapnø har op til 2,5 gange større risiko for at blive involveret i en trafikulykke end personer med et normalt søvnmønster?13

En undersøgelse foretaget af Göteborg Universitet har vist, at obstruktiv søvnapnø er forbundet med øget risiko for blive involveret i en trafikulykke13,14. Men når søvnapnø behandles effektivt med CPAP, reduceres risikoen.

søvnapnø-og-ulykker

Hvem har risiko for at udvikle søvnapnø?

Det er mere sandsynligt, at du bliver ramt af søvnapnø, hvis du:

  • Er overvægtig eller adipøs, især hvis du har en stor halsomkreds18
  • Er oppe i alder19, mand eller kvinde som har passeret overgangsalderen20
  • Bruger af beroligende medicin, f.eks. sovepiller eller nervepiller21
  • Er ryger eller drikker alkohol om aftenen22,23
  • Nært beslægtet med personer, der har søvnapnø24
  • Lider af næseforstoppelse eller har bestemte fysiske egenskaber, f.eks. smalle luftveje eller en stor tunge25

Søvnapnø kan ramme alle, også børn. Hvis du har obstruktiv søvnapnø, så er du bestemt ikke den eneste. Ifølge den nyeste videnskabelige forskning15, er mere end 936 millioner mennesker berørt verden over. Dette bemærkelsesværdige tal, der blev offentliggjort i verdens førende tidsskrift for luftvejssygdomme, er næsten 10 gange større end Verdenssundhedsorganisationens skøn fra 2007 på over 100 millioner.

Hos over 80% af personerne med søvnapnø anslår man, at tilstanden ikke er blevet diagnosticeret 6,16,17, hvorfor disse personer ikke modtager den nødvendige og potentielt livsforandrende behandling. Der er også en række vigtige kønsrelaterede forskelle i symptomer, diagnose, konsekvenser og behandling af OSA.

Find ud af mere

CPAP therapy treatment for sleep apnoea

Oversigt over behandling af søvnapnø

Få mere at vide om behandling af søvnapnø, og hvad du kan forvente efter en diagnose.

Find ud af mere
sleep-apnoea-test-diagnosis-OSA

Har jeg søvnapnø?

Tag vores gratis søvnundersøgelse i dag på kun 5 minutter og find ud af, om du måske har risiko for at få søvnapnø

Start nu
rose-myair-cpap-patient-historie

Patienter, sande historier

Effektiv behandling af søvnapnø kan ændre dit liv. Se vores video, hvor patienter fortæller om fordelene ved CPAP-behandling.

Se patienthistorier

References:

  1. Osman, Amal M., et al. Obstructive Sleep Apnea: Current Perspectives. Nature and Science of Sleep, 2018. 10: 21–34.
  2. Arnardottir Erna. S, et al. Nocturnal sweating—a common symptom of obstructive sleep apnoea: the Icelandic sleep apnoea cohort. BMJ Open, 2013.
  3. Lyytikainen P, et al. Sleep problems and major weight gain: a follow-up study. International Journal of Obesity, 2011. 35,109–114.
  1. Cho, Wook J., and Jeanne F. Duffy. Sleep, Sleep Disorders, and Sexual Dysfunction. World J Mens Health, 37(3): 261–275.
  2. [1] Ben Mansour, Amani, et al. Prevalence of nocturia in obstructive sleep apnea syndrome. European Respiratory Journal, 2015 46.
  3. Young T et al. Sleep Disordered Breathing and Mortality: Eighteen-Year Follow-up of the Wisconsin Sleep Cohort. Sleep (2008): 1071-1078.
  4. Oldenburg O et al. Sleep-disordered breathing in patients with symptomatic heart failure: a contemporary study of prevalence in and characteristics of 700 patients. Eur J Heart Fail (2007):251-7.
  5. Einhorn D, et al. Prevalence of sleep apnea in a population of adults with type 2 diabetes mellitus. Endocr Pract (2007): 355-62.
  6. Logan AG et al. High prevalence of unrecognized sleep apnoea in drug-resistant hypertension. J Hypertens (2001):22271-7.
  7. Bassetti, C.L.A., et al., EAN/ERS/ESO/ESRS statement on the impact of sleep disorders on risk and outcome of stroke. Eur Respir J, 2020. 55(4).
  8. Bassetti CL et al. Sleep-disordered breathing and acute ischemic stroke: diagnosis, risk factors, treatment, evolution, and long-term clinical outcome. Stroke (2006): 967-72.
  9. O’Keeffe & Patterson. Evidence supporting routine polysomnography before bariatric surgery. Obes Surg (2004):23-6.
  10. Karimi M1, Hedner J1, Häbel H2, Nerman O2, Grote L1. Sleep apnea-related risk of motor vehicle accidents is reduced by continuous positive airway pressure: Swedish Traffic Accident Registry data. Sleep. 2015 Mar 1;38(3):341-9. doi: 10.5665/sleep.4486.
  11. Bonsignore, M.R., et al., European Respiratory Society statement on sleep apnoea, sleepiness and driving risk. Eur Respir J, 2021. 57(2).
  12. Benjafield et al. Estimation of the global prevalence and burden of obstructive sleep apnoea: a literature-based analysis. Lancet Respiratory Medicine 2019. https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(19)30198-5/fulltext
  13. Punjabi, N.M., The epidemiology of adult obstructive sleep apnea. Proc Am Thorac Soc, 2008. 5(2): s. 136-43.
  14. Young, T., et al., Estimation of the clinically diagnosed proportion of sleep apnea syndrome in middle-aged men and women. Sleep, 1997. 20(9): s. 705-6.
  15. Mokhlesi, B. Obesity hypoventilation syndrome: a state-of-the-art review. Respir Care, 2010. 55(10): s. 1347-62; discussion 1363-5.
  16. Young, T., P.E. Peppard, and D.J. Gottlieb, Epidemiology of obstructive sleep apnea: a population health perspective. Am J Respir Crit Care Med, 2002. 165(9): s. 1217-39.
  17. Wimms, A., et al. Obstructive Sleep Apnea in Women: Specific Issues and Interventions. Biomed Res Int, 2016. 2016: s. 1764837.
  18. Webster, L.R., et al. Sleep-disordered breathing and chronic opioid therapy. Pain Med, 2008. 9(4): s. 425-32.
  19. Wetter, D.W. and T.B. Young. The relation between cigarette smoking and sleep disturbance. Prev Med, 1994. 23(3): s. 328-34.
  20. Scanlan et al. Effect of moderate alcohol upon obstructive sleep apnoea. Eur Respir J. 2000; 16.
  21. Casale, M., et al. Obstructive sleep apnea syndrome: from phenotype to genetic basis. Curr Genomics, 2009. 10(2): s. 119-26.
  22. Deacon, N.L., et al., Treatment of Obstructive Sleep Apnea. Prospects for Personalized Combined Modality Therapy. Ann Am Thorac Soc, 2016. 13(1): s. 101-8.
Læs mere