Hvad forårsager snorken?

Er det virkelig muligt at ‘helbrede’ snorken? Og hvis du snorker, hvorfor er det så vigtigt at kende årsagen?

Hvorfor snorker vi?

Nogle mennesker snorker på grund af formen på deres næse eller kæbe. Hvis du har forstørrede tunge eller mandler eller er overvægtig omkring halsen, vil du også være tilbøjelig til at snorke. Andre faktorer, der kan få dig til at snorke eller snorke højere, er træthed, overvægt, graviditet, hvis du sover på ryggen, og hvis du drikker alkohol før sengetid.

luftvejene-når-du-snorker-apnø

 

Når vi sover, slapper musklerne i halsen af. Nogle gange slapper de så meget af, at de øverste luftveje lukkes delvist, og det indsnævrer passagen, som luften bevæger sig igennem ned til lungerne. Denne indsnævring får luften til at vibrere i halsen, når du trækker vejret, og det giver den velkendte lyd af snorken.

Fakta om snorken

Det er almindeligt at snorke

Det anslås, at 40 % af den undersøgte befolkningsgruppe rapporterede om snorken; andelen er aldersafhængig1

Familien og partneren får sovet mindre

95 % af dem, der snorker, siger, at deres snorken generer deres familie eller partner2

Snorken og komorbiditet

Folk, der snorker, har 1,6 gang større sandsynlighed for at udvikle arteriel hypertension (forhøjet blodtryk) inden for fire år fra de begynder at snorke3

Personer, der snorker, kan også have søvnapnø

1 ud af 3 mænd og 1 ud af 5 kvinder, der snorker, kan lide af søvnapnø4

En velgennemtestet behandling

En tandskinne til munden som Narval stopper højlydt snorken hos 8 ud af 10 personer, der bruger den5

Snorken kan også være et tegn på en alvorlig sygdom: obstruktiv søvnapnø (OSA))

OSA er en luftvejslidelse, der er kendetegnet ved vejrtrækningspauser, kaldet apnøer, når man sover. De varer i 10 til 30 sekunder eller mere og kan gentages mere end 30 gange i timen. Disse apnøer fører til mikro-opvågninger, der forstyrrer søvnen og påvirker livskvalitet og helbred. OSA berører omkring 3-17 % af den mandlige befolkning, men mere end 80 % af patienterne er ikke blevet diagnosticeret.6

Find ud af mere

Der findes mange produkter, som påstås at kunne behandle snorken. Vores Narval-tandskinne er en klinisk testet løsning, der forebygger højlydt snorken hos 89 % af alle patienter, der bruger den. Narval er tynd, let, diskret og tilpasset til din mund, så den ikke forstyrrer dig, når du sover.5

Find ud af mere
Det kan være din livsstil, der får dig til at snorke. Her er vores anbefalinger til små ændringer, der måske kan bidrage til, at du får en bedre (og mere stille) nattesøvn.
Find ud af mere

Mange mennesker har søvnapnø, men ved det måske ikke. Faktisk påvirker søvnapnø mere end 3 ud af 10 mænd og næsten 1 ud af 5 kvinder, så det er mere almindeligt, end man skulle tro.7

Find ud af mere

References:

    1. Ohayon, M.M., et al., Snoring and breathing pauses during sleep: telephone interview survey of a United Kingdom population sample. BMJ, 1997. 314(7084): s. 860-3.
    2. A+A Healthcare study undertaken with 95 patients who wore Narval CC (Equinox in France) in 2011.
    3. Hu, F.B., et al., Prospective study of snoring and risk of hypertension in women. Am J Epidemiol, 1999. 150(8): s. 806-16.
  1. Lechner, M., et al., Snoring and breathing pauses during sleep: interview survey of a United Kingdom population sample reveals a significant increase in the rates of sleep apnoea and obesity over the last 20 years – data from the UK sleep survey. Sleep Med, 2019. 54: s. 250-256. You can say that 1 in 5 snorers (men or women) could suffer from sleep apnea.
  2. Vecchierini MF & al. A custom-made mandibular repositioning device for obstructive sleep apnoea-hypopnoea syndrome: the ORCADES study. Sleep Med. 2016 Mar;19:131-40. doi: 10.1016.
  3. Young T, Evans L, Finn L, Patta M. Estimation of the clinically diagnosed proportion of sleep apnoea syndrome in middle-aged men and women. Sleep 1997; 20: 705-706.
  4. Sleep-disordered breathing affects 34% of men and 17% of women aged between 30-70 Peppard et al. Increased Prevalence of Sleep-Disordered Breathing in Adults. Am J Epidemiol. 2013 (5.17).
[class^="wpforms-"]
[class^="wpforms-"]
[class^="wpforms-"]
[class^="wpforms-"]