Årsager, risici og konsekvenser
Årsagerne til træthed under kørsel kan opdeles i to hovedkategorier: generel træthed og allerede eksisterende forhold.
Generel træthed kan skyldes hændelser, der modarbejder kroppens naturlige søvnrytme eller døgnrytme. Der kan være mange årsager, bl.a. jetlag, skifteholdsarbejde, uregelmæssige arbejdstider eller mangel på kvalitetssøvn. Disse faktorer kombineret med det faktum, at de fleste mennesker pendler til og fra arbejde, er opskriften på en potentiel ulykke – folk er simpelthen ikke opmærksomme nok under kørslen.
Allerede eksisterende forhold er derimod meget mere alvorligt. Personer, der er diagnosticeret med søvnapnø, hypersomni (markant øget søvntrang) eller søvnløshed, skal være mere forsigtige, når de beslutter at køre bil, især på længere ture eller meget tidligt eller sent på dagen.
Der findes mange love om evnen til at køre bil. I Danmark f.eks. skal lægen gøre opmærksom på om ens tilstand bevirker at man har kørselsforbud. Samt er det lægen som skal indberette det til Embedslægen, hvis kørekortet skal fratages.3 For at minimere risikoen bør man som bilist ikke påbegynde en rejse, hvis man er træt, og for at få en god nats søvn, inden man tager på en lang rejse, skal man undgå at køre mellem midnat og kl. 6 om morgenen, da det er i det tidsrum, man er mindst opmærksom. Desuden skal man huske at holde pauser, og det anbefales at holde 15 minutters pause hver anden time.4
Det siger loven
Der er strenge straffe for at forårsage skade eller død under kørslen.
Lastbilchauffører har f.eks. en takograf installeret i deres køretøjer. De måler, hvor længe en chauffør kørt, og om han eller hun har holdt de pauser, de skal.