Hvorfor snorker nogle patienter?

 

 

 

Både snorken og obstruktiv søvnapnø (OSA) har en fælles oprindelse: obstruktion af den øvre luftvej, som skyldes, at de muskler, der kontrollerer den bløde gane og tungen, slappes. Hos snorkende, som ikke har OSA, er luftvejen blokeret, men ikke faldet sammen, selv om der er begrænset luftgennemstrømning. Hos snorkende med OSA er luftvejen delvist eller helt faldet sammen, hvilket fører til enten

  • En apnø, som stopper luftgennemstrømningen i 10 sekunder eller mere.
  • En hypopnø, som er et fald i luftgennemstrømningen, der varer i mere end 10 sekunder, med en reduktion på 30% i luftgennemstrømningen og mindst 4% iltdesaturering i forhold til baseline.

Årsager til snorken

Flere faktorer kan øge intensiteten af snorken: træthed, overvægt, at personen sover på ryggen, og indtagelse af alkohol før sengetid bidrager alt sammen til høj snorken. Personer med forstørrede mandler, en forstørret tunge eller overvægt omkring halsen er også tilbøjelige til at snorke. Selv strukturelle årsager som næsens eller kæbens form kan være årsag til snorken.

Snorken og OSA

Snorken betragtes som det primære symptom på obstruktiv søvnapnø.1 Mens det længe blev betragtet som intet mere end en gene for omgivelserne, ser man det nu som det første skridt i et kontinuum, der kan føre til mere alvorlige former for OSA.2

Spørg dine patienter, om de lider både af høj snorken og stærk søvnighed om dagen. Hvis de gør det, bør du anbefale en søvntest for at måle deres AHI-niveauer, så du kan ordinere en passende behandling til dem.

Mere om snorken

Nøglefakta om snorken
Snorken kan have en forstyrrende virkning på dine patienters liv. De er ofte ikke de første, der ved, at de har et problem: det er som regel, den, de deler seng med, der beklager sig.
Behandling af snorken og obstruktiv søvnapnø
Hos ResMed har vi løsninger for patienter uden søvnapnø, som snorker gennem halsen, og for patienter med søvnapnø, der snorker gennem halsen.

Referencer:

  1. Meslier N, Racineux JL. Snoring and high-resistance syndrome. Rev Mal Respir 2004; 21 : 2S35-2S42. (French)

  2. McNamara SG, Cistulli PA, Sullivan CE, Strohl KP. Clinical aspects of sleep apnea. In: Saunders NA, Sullivan CE, editors. Sleep and breathing: lung biology in health and disease. 2nd ed. New York: Marcel Dekker; 1994: 337-61.