Komorbiditeter tilknyttet søvnapnø | ResMed
Danmark (dansk)
Close

Komorbiditeter tilknyttet søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø (OSA) og central søvnapnø (CS) går hånd i hånd med sundhedstilstande, der påvirker respirationssystemet, nervesystemet, det kardiovaskulære system og det endokrine system.

Hvorfor er det vigtigt at behandle søvnforstyrret vejrtrækning hos hjertepatienter?

Hvis obstruktiv søvnapnø ikke behandles effektivt, kan det have alvorlige konsekvenser for dine patienters kardiovaskulære sundhed på lang sigt. Se denne video, og få mere at vide.

Søvnapnø og hypertension

Patienter med søvnforstyrret vejrtrækning (SDB) har øget risiko for at udvikle hypertension, dette uafhængigt af andre relevante risikofaktorer.1-5 Denne risiko er relateret til sværhedsgraden af SDB: jo mere alvorlig den søvnforstyrrede vejrtrækning er, jo større er risikoen for at udvikle hypertension.

Under normal og sund søvn falder blodtrykket, men hos patienter med søvnforstyrret vejrtrækning er billedet ofte det modsatte. De oplever:

  • forhøjet blodtryk under søvn;
  • forlængede perioder med kardiovaskulær overbelastning, hvilket kan forårsage forhøjet blodtryk, også i dagtimerne.

Søvnforstyrret vejrtrækning ses hos flere end 30% af patienterne med hypertension6 og hos godt 80% af patienterne med behandlingsresistent hypertension.5 Især denne patientgruppe kan have stor glæde af behandlingen med positivt luftvejstryk.7

Søvnapnø og hjertesvigt

Op til 50% af patienterne med hjertesvigt oplever moderat til alvorlig søvnforstyrret vejrtrækning (SDB),8 i form af central søvnapnø (CSA), Cheyne-Stokes respiration (CSR), obstruktiv søvnapnø apnoea (OSA) eller en kombination af disse.9

 

Hvad er Cheyne-Stokes’ respiration?

Cheyne-Stokes’ respiration (CSR) er en rytmisk ændring af åndedrætsdybden med gradvis vekslen mellem dyb vejrtrækning og central hypopnø/apnø. CSR er en hyppig form for søvnforstyrret vejrtrækning hos patienter med alvorlig venstresidig hjertesvig.10

 

Hvordan påvirker CSR hjertesvigt?

Søvnforstyrret vejrtrækning og Cheyne-Stokes’ respiration menes at fremskynde udviklingen af hjertefejl gennem:

  • gentagne perioder med hypoksi;
  • øget hjertespænding efter sammentrækning;
  • øget sympatisk aktivitet;11
  • uregelmæssig hjertefrekvens og blodtryk.

Fragmenteret søvn som følge af CSR forårsager ligeledes træthed i dagtimerne, hvilket forringer livskvaliteten.

MediCare har udført et stort studie blandt nyligt diagnosticerede patienter med hjertesvigt, og man fandt at patienterne med søvnforstyrret vejrtrækning havde en dårligere prognose end patienterne uden.12 CSA/CSR i nattetimerne er i sig selv forbundet med øget dødelighed13 hos patienter med hjertesvigt.
Læs mere om behandlingsmulighederne af patienter med CSR.

Søvnapnø og stroke

Størstedelen af de patienter som har oplevet et stroke og et transitorisk iskæmisk anfald, lider også søvnforstyrret vejrtrækning,14 i visse tilfælde udiagnosticeret. Eftersom stroke-patienter med søvnforstyrret vejrtrækning også oplever en højere grad af stroke-betinget funktionshæmning15, bør de screenes for søvnforstyrret vejrtrækning16  når årsagerne til deres stroke skal undersøges.

Stroke kan forårsage søvnforstyrret vejrtrækning ved enten at påvirke:

  • centrale mekanismer med central søvnapnø til følge;
  • muskeltonus med obstruktiv søvnapnø til følge.

 

Kan søvnapnø prædisponere patienter for at blive ramt af et stroke?

Patienter med søvnapnø kan være prædisponeret for at udvikle stroke grundet en række typiske symptomer. Herunder særligt:

  • Gentagne natlige fald i blodets iltmætning som følge af søvnapnø kan resultere i intermitterende hypoksi, som beviseligt står i forbindelse med systemisk inflammation.17
  • Fragmenteret søvn som følge af søvnapnø resulterer i hypersympatisk aktivitet.18

 

Hvordan påvirker søvnapnø genoptræningsmulighederne efter et stroke?

Patienter som både lider af søvnapnø og har haft et stroke, udviser som regel dårlige compliance i forbindelse med den efterfølgende genoptræning. Det skyldes først og fremmest en kombination af:

  • de forskellige funktionstab forårsaget af patientens stroke;
  • symptomerne på den søvnforstyrrede vejrtrækning (såsom overdreven træthed i dagtimerne, udmattelse, nedsat kognitiv funktionsevne).

 

Det kan ofte være svært at identificere søvnapnø hos stroke-overlevere, fordi symptomerne på søvnapnø også ofte forbindes med stroke. En grundig søvnanamnese fra patientens familiemedlemmer kan være nyttig i forhold til at vurdere, hvorvidt søvnapnøen var til stede før stroket eller har udviklet sig efterfølgende.

Søvnapnø og type 2-diabetes

Søvnapnø ses ofte blandt hos patienter med type 2-diabetes.19 Selv uden koblingen med diabetes forbindes søvnapnø med insulinresistens, glukoseintolerans og metabolsk syndrom20-22. Hvis tilstanden ikke behandles, kan den medføre ufordelagtige behandlingsudfald.

Til trods for det store antal patienter med både type 2-diabetes og søvnforstyrret vejrtrækning, diagnosticeres tilstanden sjældent.

 

Screen dine patienter for type 2-diabetes og søvnapnø

Som et resultat af forskningen på området anerkender International Diabetes Federation (IDF) forbindelsen mellem type 2-diabetes og søvnapnø. Derfor anbefaler IDF en rutinemæssig screening af alle OSA-patienter for type 2-diabetes, samt en screening af alle patienter med type 2-diabetes og symptomer på søvnapnø for OSA.

Fordi patienter med søvnapnø og patienter med diabetes har enslydende komorbiditeter, anbefales det altid at screene begge veje: tjek diabetespatienter for søvnapnø og tjek søvnapnø-patienter for diabetes.23

Søvnapnø og KOL

Mange patienter lider både af obstruktiv søvnapnø og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Betegnelsen KOL dækker over en progressiv forværring af respirationssystemet gennem luftvejsobstruktion, lungeemfysem og nedsat lungefunktion. KOL refererer også til lungesygdomme såsom kronisk bronkitis og i visse tilfælde også astma.

 

Forekomsten af søvnforstyrret vejrtrækning hos KOL-patienter

I henhold til American Thoracic Society er forekomsten af søvnforstyrrelser større hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) end hos resten af befolkningen. Op mod 50% af denne patientgruppe lider således af markante søvnforstyrrelser.

1% af alle voksne lider af både KOL og OSA på samme tid.24

 

Risiko for KOL hos patienter med søvnforstyrret vejrtrækning

KOL og søvnforstyrret vejrtrækning optræder ofte som overlapsyndrom. Både KOL og OSA tæller som individuelle risikofaktorer i forhold til udvikling af:

  • hjertearytmi;
  • forhøjet blodtryk;
  • hjertestop;
  • stroke;
  • andre hjerte-kar-sygdomme.

Forsøg har vist, at patienter med ubehandlet overlapsyndom har en højere mortalitetsrate1. Hos ResMed er det vores mål at påvirke komorbiditeten i positiv retning og skabe forbedret livskvalitet. Vi tilbyder et bredt udvalg af behandlingsmuligheder  inden for lindring af symptomerne på KOL.

Selvom der fortsat forskes i risiciene forårsaget af og forbundet med søvnapnø, modtager mange patienter med søvnforstyrret vejrtrækning forsat ingen behandling for tilstanden. Læs hvordan du screener dine patienter for søvnapnø og behandler dem med henblik på at undgå kroniske sygdomme.

Mere om søvnforstyrret vejrtrækning

what-causes-snoring-resmed

Snorken

Snorken kan have en forstyrrende effekt på dine patienters tilværelse. Ofte er det patientens sengepartner fremfor patienten selv, der først bliver opmærksom på problemet.

Læs mere
hvilke-typer-sowvnapnoe-soevnapnoe-resmed

Forskellige typer søvnapnø 

Der findes tre forskellige typer søvnapnø: Obstruktiv søvnapnø (OSA), central søvnapnø (CSA) og blandet eller kompleks søvnapnø. Hver type har deres egne karakteristika, hvilket muliggør det at stille diagnosen.

Læs mere
screening-og-diagnosticering-soevnapnoe-resmed

Screening og diagnosticering

ResMed giver dig redskaberne til at screene dine patienter for søvnforstyrret vejrtrækning, bestille en søvnundersøgelse og få patienterne diagnosticeret.

Læs mere

Referencer

    1. Peppard PE et al. N Engl J Med. 2000
    2. Lavie P et al. BMJ. 2000 
    3. Nieto FJ, Young TB et al. JAMA. 2000
  1. Bixler EO, Vgontzas AN at al. Arch Intern Med. 2000 
  2. Marin JM et al. JAMA. 2012 
  3. Logan AG, Perlikowski SM et al. J Hypertens. 2001 
  4. Montesi et al. Journal of Clinical Sleep Medicine. 2012 
  5. Bitter T. et al, EJHF, 2009 
  6. Oldenburg O et al. Circ J 2012 
  7. Lanfranchi PA et al. Circulation. 2003 
  8. Garcia-Touchard A et al. Chest. 2008 
  9. Javaheri S et al. AJRCCM. 2011 
  10. Javaheri S et al. J Am Col Cardiol. 2007 
  11. Johnson KG, et al. J Clin Sleep Med. 2010 
  12. Martínez-García MA, et al. Am J Respir Crit Care Med. 2009 
  13. Wessendorf TE, et al. J Neurol. 2000 
  14. Drager LF, et al. Chest. 2011 
  15. Jelic S, et al. Trends Cardiovasc Med. 2008 
  16. Einhorn et al. Endocr Pract. 2007 
  17. Aronsohn et al. Am J Respir Crit Care Med. 2010 
  18. Punjabi et al. Am J Respir Crit Care Med. 2002 
  19. Coughlin et al. Eur Heart J. 2004 
  20. International Diabetes Federation. The IDF consensus statement on sleep apnoea and type 2 diabetes. Brussels, Belgium: International Diabetes Federation; 2008 
  21. Ruth Lee, Walter T. McNicholas. Obstructive Sleep Apnea in Chronic Obstructive Pulmonary Disease Patients. Curr Opin Pulm Med. 2011;17(2):79-83.
Læs mere