Patientsupport vedrørende rengøring & udskiftning af masken | ResMed

Maskerengøring & udskiftning

Med henblik på at sikre kvaliteten og komforten af behandlingen, skal patienterne regelmæssigt rengøre og udskifte komponenterne i deres CPAP- eller respirationsmaske. Læs her hvorfor og hvordan.

Maskerengøring 

Hvorfor er det så vigtigt, at dine patienter husker at rengøre deres maske?

Hver gang patienterne bruger deres maske, efterlader deres hud en tynd oliefilm langs forseglingen. Disse aflejringer slider på materialet og gør masken gammel før tid. Masken kan også blive misfarvet.

Dine patienter bør derfor rengøre masken løbende for at sikre optimal behandlingskomfort.

Dine patienter bør dagligt rengøre deres maske med en mild sæbe og varmt vand (30°C/86°F) i henhold til brugervejledningen. Patienterne bør desuden vaske ansigtet med en pH-neutral sæbe før sengetid med henblik på at fjerne overskydende hudolier. De bør ligeledes undgå at bruge ansigtslotion og -cremer der hvor masken kommer i kontakt med ansigtet, da disse produkter kan gøre masken utæt og potentielt reducere materialekvaliteten med tiden.

Hvordan skal mine patienter rengøre deres maske?

Bed dine patienter om at orientere sig efter rengøringsanvisningerne i brugervejledningen til deres specifikke maske. Som udgangspunkt gælder følgende rengøringsinstruktioner for de fleste masker:

Hver dag eller efter hver brug bør patienten gøre følgende:

Skille masken ad (se brugervejledningen til masken for instruktioner). Patienter som bruger nasalpudemaske, skal afmontere puderne fra rammen.

Vask de enkelte komponenter grundigt i hånden (undtagen headgear og bløde omslag) ved nænsomt at skrubbe dem i varmt vand (ca. 30°C/86°F) med en mild sæbe. For at optimere maskens tæthed skal ansigtsolier fjernes fra cushion efter brug.

Brug en blød børste til at rengøre ventilen samt eventuelle roterende dele, herunder drejelige led, drejelige ringe eller kugleled, der kræver rengøring.

Kontroller hver enkelt del, og vask den eventuelt igen, hvis det er nødvendigt, indtil den fremstår ren.

Skyl alle delene grundigt med rent vand, og lad dem lufttørre uden at være udsat for direkte sollys.

Når alle komponenterne inklusive ventilen er tørre, samles masken igen (se maskens brugervejledning for instruktioner).

Hver uge bør patienterne gøre følgende:

Vask maskens headgear i hånden, inklusive de bløde omslag, hvis disse er en integreret del af masken.

Skyl dem grundigt, og lad dem lufttørre uden at være udsat for direkte sollys.

 

Bemærk, at headgearet kan vaskes uden at det skilles ad, og at den farve, der er brugt i headgearet, kan udskilles under den første vask. Hvis en eller flere komponenter stadig ikke er helt rene efter rengøringen, eller hvis en eller flere af systemets dele fremstår synligt beskadiget (revner, misfarvning, flænger osv.), skal den pågældende komponent udskiftes.

Vi anbefaler dine patienter at bruge naturlige eller neutrale produkter/opløsninger til at rengøre deres maske med, eftersom dampe fra kunstige/kemiske rengøringsmidler kan blive inhaleret.

Udskiftning af masker

Hvorfor og hvor ofte bør mine patienter udskifte deres CPAP-maskecushion?

 

Som med alt andet tøj eller tilbehør bliver vores maskecushions også slidt med tiden. Det er mere sandsynligt, at en gammel maske lækker, og gammelt headgear kan miste sin elasticitet, hvilket fører til over-stramning og ubehag. Patienter opnår en mere behagelig og effektiv behandling, hvis deres maske befinder sig i en god tilstand.

Levetiden for en maskecushion afhænger af forskellige faktorer, f.eks. hvor meget patienterne bruger masken, deres hudtype (tør, fedtet osv.), samt hvor ofte de husker at rengøre masken. Eftersom hver enkelt patient og masketype har sin egen unikke maskeudskiftningsplan, anbefaler vi altid patienterne at inspicerer deres maske i henhold til den angivne rengørings- og vedligeholdelsesrutine i brugervejledningen til masken. Instruktionerne i brugervejledningen hjælper dig og dine patienter med at inspicere, vurdere og udskifte de forskellige maskekomponenter.

cpap-maskecushion-udskiftning-resmed

Hvordan ved man, hvornår det er tid til en udskiftning?

Hvis en systemkomponent viser tegn på slitage (revner, krakelering, misfarvning, flænger, skader på cushion osv.), skal komponenten kasseres og udskiftes med en ny. 

Overordnet set kan det være på tide for din patient at udskifte masken eller nogle af dens komponenter, hvis: 

  • Patienten er nødt til at stramme stropperne meget ofte 
  • Masken føles stiv i stedet for blød og elastisk 
  • Din patient oplever behandlingen som mindre effektiv end normalt 
  • Den anvendte maskecushion føles fedtet, selv når den lige er blevet rengjort 
  • Den anvendte maskecushion ikke længere fremstår klar og gennemsigtig 
  • Den anvendte maskecushion og rammen udviser tegn på slitage, stivhed eller har revner  

Eftersom udskiftningsintervallet er unikt for de enkelte masketyper og patienter, anbefaler vi alle patienter at læse brugervejledningen til deres specifikke maske for detaljerede oplysninger.

cpap-mask-replacement-resmed

Svar på ofte stillede spørgsmål om masker

Hvordan vælger jeg den rigtige CPAP-maske til min patient?

Brug vores maskekategorier til at finde den optimale maske ud fra din patients individuelle behov og ønsker…

Hvordan kan jeg gøre det mere behageligt for mine patienter at bruge maske?

Maskens pasform er altafgørende for komforten. En maske som sidder godt er mere behagelig, nemmere at bruge og er mere effektiv…

 

Hvordan desinficerer og steriliserer jeg masken?

ResMed har udarbejdet og valideret en række desinficerings- og steriliseringsprocedurer i henhold til ISO17664…