Søvnapnø: tegn og symptomer

Søvnapnø er en tilstand, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper og starter under søvn. Det kan forstyrre din nattesøvn og føre til træthed i løbet af dagen. Hvis søvnapnø ikke bliver opdaget og behandlet, kan det på sigt føre til alvorlige helbredsproblemer. Da symptomerne nogle gange er milde, kan det være svært selv at opdage, om man har søvnapnø.

Når du først er blevet opmærksom på dine symptomer på søvnapnø, er det en god idé at kontakte din læge og forklare, hvad der sker. Læs videre for at få mere at vide om, hvordan du kan genkende symptomer på søvnapnø, og hvornår du bør opsøge læge for at få hjælp.

Almindelige symptomer på søvnapnø

Et af de mest kendte og almindelige symptomer på søvnapnø er snorken. Især høj snorken, der kan vække dig selv eller din partner, kan være et tegn på søvnapnø. Andre symptomer kan omfatte:

• At gispe efter luft under søvn
• Hovedpine om morgenen
• At vågne med tør mund eller ondt i halsen
• At føle sig irritabel i løbet af dagen
• Udtalt søvnighed om dagen
• Besvær med at forblive sovende
• Problemer med opmærksomhed eller koncentration i løbet af dagen

Mange af disse symptomer opstår, fordi søvnapnø forhindrer kroppen i at få den hvile, den har brug for. Når du ikke får nok søvn, kan det blive sværere at huske ting og regulere dine følelser. Symptomer som irritabilitet, hovedpine og koncentrationsbesvær kan påvirke din evne til at fungere i hverdagen og kan på sigt forringe din livskvalitet.

Disse symptomer kan belaste både arbejdsliv, personlige relationer og følelsesmæssigt velbefindende. Søvnapnø kan også bidrage til udviklingen af alvorlige helbredsproblemer.

Hvis du har søvnapnø, har du en øget risiko for at udvikle betændelsestilstande i kroppen. Det kan have langsigtede konsekvenser for hjerte-kar-systemet og skade blodkarrene. Over tid kan dette øge risikoen for blandt andet nyresygdom, synsproblemer og type 2-diabetes.

Tegn på søvnapnø, du bør være opmærksom på

Desværre er tegnene på søvnapnø ikke altid synlige, og symptomerne kan variere mellem mænd og kvinder. En sengepartner kan for eksempel bemærke uregelmæssig vejrtrækning eller perioder, hvor du holder helt op med at trække vejret om natten. Andre tegn kan være mere subtile og let forveksles med symptomer på andre tilstande. Det kan blandt andet være:

• Nattesved
• Urolig søvn
• Hyppige opvågninger
• Træthed i dagtimerne
• Hovedpine
• Koncentrationsbesvær
• Humørsvingninger
• Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)

Du behøver ikke at have alle disse symptomer for at få stillet diagnosen søvnapnø. Nogle symptomer kan være så milde, at de let bliver overset. Hvis du har mistanke om, at du kan have søvnapnø, bør du bestille tid hos din læge. Lægen kan henvise dig til en specialist, som kan foretage relevante undersøgelser og stille en diagnose. Herefter kan du og din speciallæge sammen lægge en behandlingsplan.

Søvnapnø og træthed i dagtimerne

Et af de mest bekymrende symptomer på søvnapnø er træthed i dagtimerne. Alle kan opleve at være trætte efter en dårlig nats søvn. Men ved søvnapnø bliver trætheden ofte en vedvarende tilstand. Selv enkle aktiviteter kan føles anstrengende, og det kan være svært at holde sig vågen, når du kører bil, arbejder eller blot ser tv.

Da søvnapnø får dig til at vågne gentagne gange i løbet af natten, får kroppen ikke den dybe søvn, den har brug for, for at fungere optimalt. Personer med svær obstruktiv søvnapnø (OSA) kan opleve gentagne episoder, hvor vejrtrækningen stopper og starter igen i løbet af natten – op til 30 gange i timen. Denne afbrydelse af søvnmønstret kan have alvorlige konsekvenser. Du kan for eksempel bringe både dig selv og andre i fare ved at køre bil i udmattet tilstand, risikere at falde i søvn bag rattet og forårsage en alvorlig ulykke.

Når du ikke får nok søvn, kan både koncentration og hukommelse blive påvirket. Manglende hvile påvirker hjernens kognitive funktioner. Dårlig søvn kan reducere opmærksomhedsevnen og gøre det sværere at huske information. Det kan gøre det vanskeligere at passe dit arbejde, gennemføre skolearbejde eller klare andre daglige opgaver.

Søvnmangel kan også påvirke den kognitive fleksibilitet, hvilket betyder, at det kan være sværere at tilpasse sig forandringer. Du kan også være mere tilbøjelig til at træffe risikable beslutninger, fordi dømmekraften kan være svækket. Humørsvingninger er endnu et symptom på søvnapnø, som kan skabe udfordringer i forhold til venner, familie, kolleger og andre relationer.

Hvad forårsager søvnapnø?

Selv om der findes kendte risikofaktorer, er det vigtigt at vide, at søvnapnø kan ramme mennesker i alle aldre og kropsformer, uanset baggrund og køn. Der findes også forskellige typer søvnapnø.

• Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en tilstand, hvor dine øvre luftveje blokeres gentagne gange under søvn, hvilket gør det sværere for luften at cirkulere. Disse blokeringer kan reducere eller helt stoppe luftstrømmen, hvilket får din vejrtrækning til at holde pause i løbet af natten.
• Central søvnapnø (CSA) er en tilstand, hvor hjernen ikke sender signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen, hvilket får vejrtrækningen til at holde pause under søvn.

Nogle personer har en kombination af CSA og OSA, som kaldes “komplekst søvnapnøsyndrom”. Typisk begynder kompleks søvnapnø som OSA. Når nogle personer med OSA begynder at bruge kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP), kan de i visse tilfælde udvikle CSA. Dette ses oftere ved ældre CPAP-apparater, som kan give betydelige luftlækager, og problemet kan ofte afhjælpes ved at justere apparatets indstillinger.

Årsager til obstruktiv søvnapnø:

• Overvægt: En af de mest almindelige årsager er overvægt. Personer med overvægt har ofte fedtaflejringer og ekstra væv, som kan folde sig sammen over luftrøret.
• Alder: Alder spiller også en rolle. Selvom børn kan udvikle OSA, forekommer tilstanden langt oftere hos ældre personer.
• Alkoholforbrug: Personer, der drikker alkohol, har en højere risiko for at udvikle tilstanden. Alkohol udvider blodkarrene i næsen, hvilket kan give tilstoppet næse og gøre det sværere at trække vejret gennem næsen.
• Rygning: Hvis du ryger, kan du have større risiko for at udvikle OSA. Tobak forårsager betændelse i luftvejene, hvilket gør dem smallere.
• Kropsbygning: Visse anatomiske forskelle kan øge risikoen for OSA. For eksempel kan underbid, stor tunge eller store mandler gøre det lettere for luftvejene at blive blokeret, når halsen slapper af. Derudover kan genetiske faktorer påvirke strukturen af hals og hoved og dermed øge risikoen for OSA.

Visse helbredstilstande er også forbundet med OSA. Diabetes type-2 er blevet sat i forbindelse med udviklingen af søvnapnø, fordi sygdommen påvirker vejrtrækningen. Den kan skade blodkarrene i hele luftvejssystemet og gøre det generelt vanskeligere at trække vejret.

Årsager til central søvnapnø:

• Lidelser i hjernestammen: CSA kan skyldes helbredstilstande, der påvirker hjernestammen, som regulerer vejrtrækningen. Ved CSA reagerer hjernestammen ikke korrekt på niveauerne af kuldioxid i blodet. Personer med tilstande som hjertesvigt eller atrieflimren har derfor øget risiko for at udvikle denne type søvnapnø.
• Neurologiske tilstande: CSA kan også opstå som følge af neurologiske sygdomme såsom amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Andre genetiske tilstande, der kan øge risikoen for CSA, omfatter Rett syndrom og medfødt central hypoventilationssyndrom.
• Brug af opioider: Brug af opioider er ligeledes forbundet med CSA på grund af disse lægemidlers påvirkning af vejrtrækningssystemet.

Hvordan ved jeg, om jeg har søvnapnø?

Hvis du tror, at du kan have søvnapnø, er det vigtigt at være opmærksom på både dit generelle helbred og dine symptomer. Hvis du har en partner, kan du bede vedkommende om hjælp. Din partner kan for eksempel hjælpe med at holde øje med, hvor ofte du vågner i løbet af natten, eller fortælle dig, om din snorken er blevet værre.

Den bedste måde at finde ud af, om du har søvnapnø, er at kontakte en sundhedsprofessionel. Din læge kan henvise dig til en specialist, som kan stille diagnosen. Hvis du får stillet diagnosen, kan I sammen udarbejde en individuel behandlingsplan, der kan hjælpe dig med at få det bedre og sove bedre.

Hvornår bør du kontakte læge om symptomer på søvnapnø?

Hvis du gentagne gange har svært ved at holde dig vågen, når du kører bil eller ser tv, selvom du går i seng på fornuftige tidspunkter, kan det være et tegn på søvnapnø. Du bør også tale med din læge, hvis du oplever, at din hukommelse og koncentration ikke er, som de plejer. Det kan være tegn på søvnapnø eller en anden helbredstilstand.

Uden en diagnose kan symptomer på søvnapnø have en negativ indvirkning på din livskvalitet. Hvis tilstanden ikke behandles, kan søvnapnø øge risikoen for at udvikle andre helbredsproblemer såsom diabetes type-2 og hjertesygdom. Tidlig opsporing af søvnapnø og håndtering af de underliggende årsager kan hjælpe med at forebygge nogle af de langsigtede konsekvenser.

Hvis du oplever, at hverdagen bliver mere besværlig på grund af symptomer som snorken, gentagne opvågninger og udtalt træthed i dagtimerne, er det tid til at kontakte din læge. Med professionel hjælp kan du komme tættere på den søvn, du har brug for.

Dette blogindlæg indeholder generelle oplysninger om medicinske tilstande og behandlinger. Det er ikke beregnet til at erstatte professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Oplysningerne er ikke rådgivning og bør ikke behandles som sådan. Du må ikke stole på oplysningerne på denne hjemmeside som et alternativ til lægelig rådgivning fra din læge eller anden sundhedsprofessionel.

Hvis du har specifikke spørgsmål om et medicinsk anliggende, bør du kontakte din læge eller anden sundhedsprofessionel. Hvis du tror, du lider af en medicinsk lidelse, bør du straks søge lægehjælp. Du bør aldrig udsætte at søge lægehjælp, ignorere lægelig rådgivning eller afbryde lægelig behandling på grund af oplysninger på denne hjemmeside. Synspunkterne på denne blog og hjemmeside har ingen relation til synspunkterne fra nogen akademisk, hospitals-, praksis- eller anden institution, som forfatterne er tilknyttet, og afspejler ikke direkte synspunkterne fra Resmed eller nogen af dets datterselskaber eller tilknyttede selskaber.