Opstart af CPAP-behandling af søvnapnø

Hvis du har fået diagnosen søvnapnø, er du muligvis bekymret for dit helbred eller for at skulle starte i CPAP-behandling. Prøv ikke at være bekymret: behandling af din søvnapnø er en vigtig investering i dit helbred, og der findes masser af hjælp at hente. Lad os komme i gang!

Hvad er fordelene ved CPAP-behandling?

Fordelene ved en effektiv CPAP-behandling af søvnapnø er bl.a. et bedre humør1, mere energi i dagtimerne2 og en lavere risiko for ulykker3. Husk: for at kunne opnå disse fordele skal du bruge dit CPAP-apparat hver nat i så mange timer som muligt4.

Hvordan virker CPAP-behandlingen?

CPAP er en effektiv behandling af obstruktiv søvnapnø (OSA). Under CPAP-behandling skal du bære en maske over din næse og/eller mund. Mens du sover, sender dit CPAP-apparat et konstant flow af komprimeret luft gennem masken. Denne behandling holder dine øvre luftveje åbne og begrænser antallet af apnøer, hypopnøer og opvågninger, som ellers ville forstyrre din søvn. I stedet for CPAP-behandling kan du få ordineret APAP- eller BiLevel-behandling (rul ned for flere oplysninger). APAP og BiLevel fungerer på samme måde som CPAP, men strømmen af komprimeret luft varierer frem for at være konstant.

Hvilken CPAP-maske skal jeg vælge?

Din maske er en meget vigtig del af CPAP-behandlingen. Den skal:

Være komfortabel
Så du har lyst til at have den på nat efter nat

Passe godt
Så der ikke slipper luft ud, hvilket reducerer kvaliteten af behandlingen

Sidde fast
Så den ikke rykker sig, hvis du bevæger dig i søvne

Være nem at tage af og på
Især hvis du ofte har behov for at komme op i løbet af natten

Matche din livsstil
Så du kan læse, bære briller, sludre eller ligge hos din partner, hvis du gerne vil det

En maske, der passer dårligt, er ukomfortabel eller upraktisk kan betyde, at din behandling bliver mindre effektiv, og at du i sidste ende ikke kan få gavn af fordelene ved behandlingen. Tag dig god tid til at finde den rette CPAP-maske, og spørg endelig din læge eller søvnbehandler til råds, når du skal prøve de forskellige valgmuligheder.

Hvilket CPAP-apparat skal jeg vælge?

Din læge vil anbefale et apparat, der opfylder dit behov for optimal behandling. Hvis du allerede er i behandling, skal du altid søge råd fra en sundhedsfaglig person, inden du foretager ændringer i din behandling.

Hvad hvis jeg har problemer med at vænne mig til CPAP-behandlingen?

Nogle mennesker har svært ved at vænne sig til CPAP-behandling. Det er da også en betydelig ændring i livsstil. Giv dig selv god tid til at vænne dig til behandlingen, og vær tålmodig. Regelmæssig behandling af søvnapnø hver nat kan have en særdeles positiv effekt på dit helbred og din trivsel. Her kommer et par forslag, som kan gøre oplevelsen lidt nemmere:

Optimér din oplevelse

Find måder at gøre CPAP mere bekvem på, så det bliver mere ‘dig’. Praktisk tilbehør, rejseløsninger og selv små ting som en maskestrop i en anden stil kan gøre en forskel.

Besøg vores supportsektion

Hvis du har et specifikt problem, kan du gå til vores supportside for at se, om du kan finde en løsning?

Brug for hjælp?

Din læge eller søvnbehandler kan muligvis justere dit apparat eller din maske, så den bliver mere behagelig at bære. Kontakt din lokale søvnklinik. De hjælper dig gerne med at justere dit udstyr, så du får mest muligt ud af din behandling.

Spørg til en MRD?

Hvis CPAP-behandling ikke lige er dig, kan du tale med din læge om en effektiv alternativ behandlingsmetode såsom Narval MRD. Læs mere om MRD-behandling her.

Behandling af søvnapnø

CPAP-behandling (continuous positive airway pressure): en effektiv og almindeligt anvendt metode til behandling af OSA. Et CPAP-apparat sender en konstant strøm af komprimeret luft gennem en maske placeret over din næse og/eller mund for at forhindre dine øvre luftveje i at kollapse eller begrænse din vejrtrækning, mens du sover. På den måde opnår du en bedre søvn og reducerer antallet af apnøer, hypopnøer og opvågninger. CPAP-apparater er indstillet til at have et lufttryk, der er konstant gennem hele natten. For at øge komforten har mange modeller en funktion med variabelt tryk, hvor apparatet starter med et lavt tryk, som så gradvis stiger til det ordinerede niveau.

APAP-behandling (automatic positive airway pressure): svarer til CPAP, men APAP-apparater justerer automatisk lufttrykket, så det afspejler ændringerne i din vejrtrækning. CPAP-apparater sender en konstant luftstrøm med samme tryk gennem masken, mens et APAP-apparat bruger algoritmer til automatisk at holde det lufttryk, der passer til dine behov på det pågældende tidspunkt.

BiLevel eller BPAP (BiLevel positive airway pressure): svarer til CPAP, men BiLevel-apparater har bl.a. forskellige trykindstillinger for indånding og udånding. Denne dobbeltindstilling gør det nemmere for nogle, når de skal ånde fuldt ud, hvilket også gør BiLevel-behandling mere velegnet til mennesker med visse sygdomme.

Tandskinner: skinner, der kan bruges til at behandle mild eller moderat obstruktiv søvnapnø samt snorken. En af de populære tandskinner er en MRD (mandibular repositioning device), der holder din underkæbe en smule fremskudt. Det strammer det bløde væv og musklerne i de øvre luftveje op, så dine luftveje ikke blokeres under søvn, og det reducerer den vibration, der forårsager snorken. Tandskinnerne ligner en sportstandbeskytter og er specielt tilpasset din mund af en tandlæge.

References:

  1. McEvoy, R.D., et al., CPAP for Prevention of Cardiovascular Events in Obstructive Sleep Apnea. N Engl J Med, 2016. 375(10): p. 919-31.
  2. Wimms, A.J., et al., Continuous positive airway pressure versus standard care for the treatment of people with mild obstructive sleep apnoea (MERGE): a multicentre, randomised controlled trial. Lancet Respir Med, 2019.
  3. Findley L, Smith C, Hooper J, Dineen M, Suratt PM. Treatment with nasal CPAP decreases automobile accidents in patients with sleep apnea. Am J Respir Crit Care Med 2000;161: 857-9.

4. Weaver, T.E. and R.R. Grunstein, Adherence to continuous positive airway pressure therapy: the challenge to effective treatment. Proc Am Thorac Soc, 2008. 5(2): p. 173-8