Hvad betyder din AHI-score?

Vigtige pointer:

• AHI (apnø-hypopnø-indeks) måler, hvor mange gange vejrtrækningen bliver langsommere eller stopper pr. times søvn — en vigtig indikator for, hvor svær søvnapnøen er.
• En AHI-score under 5 betragtes som normal. 5–15 angiver mild søvnapnø, 15–30 moderat søvnapnø og over 30 svær søvnapnø.
• Læger bruger AHI sammen med andre faktorer — som iltniveauer, symptomer og generel sundhed — til at udarbejde en behandlingsplan.
• CPAP-behandling, tandskinner og livsstilsændringer kan alle hjælpe med at sænke din AHI og forbedre søvnkvaliteten.

Søvnundersøgelser giver indblik i, hvad der sker i din krop, mens du sover. En af de vigtigste målinger i dine testresultater er apnø-hypopnø-indekset (AHI), som typisk ligger mellem 0 og over 30 og angiver antallet af apnøer og hypopnøer pr. times søvn. AHI viser det gennemsnitlige antal gange, vejrtrækningen afbrydes i løbet af en times søvn, og hjælper læger med at diagnosticere søvnapnø og vurdere, hvor svær den er. Denne artikel forklarer, hvad AHI-scoren betyder, og hvordan læger kan bruge den til at vejlede valg af behandling.

Forstå AHI og søvnapnø

AHI er et af de målinger, der bruges til at diagnosticere søvnapnø, men det er ikke den eneste faktor. Søvnspecialister ser også på iltniveauer, symptomer og generel sundhed.

Hvad er apnø-hypopnø-indekset (AHI)?

AHI angiver det gennemsnitlige antal søvnapnøhændelser pr. time under en søvnundersøgelse. Disse hændelser kaldes apnøer eller hypopnøer:

• Under apnøer stopper luftstrømmen i 10 sekunder eller længere. De øvre luftveje klapper helt sammen, så luft ikke når ned i lungerne.
• Under hypopnøer reduceres luftstrømmen i 10 sekunder eller længere, hvilket giver overfladisk vejrtrækning. Hypopnøer skyldes delvise blokeringer i luftvejene.

Dr. Christian Guilleminault, forsker ved Stanford University, var en pioner inden for den tidlige forskning i søvnapnø. I slutningen af 1970’erne udviklede han og hans kolleger et apnøindeks (AI) for at hjælpe med at diagnosticere søvnapnø og vurdere dens sværhedsgrad. AI talte antallet af apnøer, altså fuldstændige vejrtrækningspauser, pr. times søvn. Senere forfinede forskere dette mål for at afspejle betydningen af hypopnøer og omdøbte det til apnø-hypopnø-indekset.

Sammenhængen mellem AHI og typer af søvnapnø

Søvnapnø kan diagnosticeres, hvis en AHI-score viser fem eller flere vejrtrækningsafbrydelser pr. time, som hver varer mere end 10 sekunder. Hvilken type søvnapnø en person får diagnosticeret, afhænger af, hvorfor vejrtrækningen stopper.

• Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en tilstand, hvor de øvre luftveje blokeres gentagne gange under søvn. Denne blokering kan reducere eller helt stoppe luftstrømmen. OSA er den mest almindelige type søvnapnø.
• Central søvnapnø (CSA) er mindre udbredt og opstår, når hjernen ikke sender signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen. Ved central søvnapnø opstår vejrtrækningspauserne, fordi hjernen midlertidigt ikke sender de nødvendige signaler til vejrtrækningsmusklerne, ikke fordi luftvejene er blokerede.
• Kompleks søvnapnø (CompSA), også kaldet behandlingsudløst CSA (TECSA), opstår, når en person har både obstruktive og centrale apnøer. I dette tilfælde fortsætter eller opstår centrale apnøer under CPAP-behandling.

Tabel over søvnapnøens sværhedsgrad

Apnø-hypopnø-indekset (AHI) beregnes ved at dividere antallet af apnøer og hypopnøer under søvn med det samlede antal søvntimer. Scoren afspejler det gennemsnitlige antal respiratoriske hændelser pr. times søvn og hjælper med at klassificere søvnapnøens sværhedsgrad.

Disse intervaller for søvnapnø gælder kun for voksne. Hos børn betragtes en AHI under 1,5 typisk som normal.

Selvom denne tabel for søvnapnø gælder både for mænd og kvinder, tyder forskning på, at kvinder har lavere AHI-scorer og kortere vejrtrækningspauser end mænd. Denne forskel kan føre til, at søvnapnø underdiagnosticeres hos kvinder.

Hvordan fortolkes AHI?

Når resultater for søvnapnø skal fortolkes, er det vigtigt at forstå, hvordan målinger som AHI registreres og vurderes.

Hvordan søvnundersøgelser måler AHI

En søvnundersøgelse er mere end bare et redskab til at diagnosticere søvnapnø — den giver et bedre billede af din sundhed ved at indsamle oplysninger om fx iltniveauer, hjertefrekvens, hjernebølger og vejrtrækningsmønstre, mens du sover.

Søvnundersøgelser, også kaldet søvntests, kan udføres på forskellige måder, afhængigt af hvad den sundhedsprofessionelle vurderer er bedst. Den sundhedsprofessionelle kan anbefale en søvnundersøgelse på et laboratorium, hvis du har en mere kompleks sygehistorie og kan have gavn af mere omfattende søvnovervågning. Disse typer søvntests udføres normalt natten over på et hospital,, hvor en søvnlæge kan overvåge din søvn. En anden mulighed, som den sundhedsprofessionelle kan vælge, er en hjemmesøvntest (HST). HST indsamler data, mens du sover hjemme, og sender oplysningerne til den sundhedsprofessionelle.

Søvnundersøgelse på hospital med polysomnografi (PSG)

En søvnundersøgelse på hospitalet, også kendt som et polysomnogram (PSG), er en detaljeret test, der registrerer hjernebølger, iltniveauet i blodet, hjertefrekvens, respirationsfrekvens samt øjen- og benbevægelser for at måle, hvor mange gange pr. time du enten holder op med at trække vejret eller har overfladisk vejrtrækning, og for at diagnosticere søvnforstyrrelser. Den sundhedsprofessionelle kan anbefale en søvnundersøgelse på hospital, hvis du har en mere kompleks sygehistorie og kan have gavn af mere omfattende søvnovervågning. PSG’er udføres normalt natten over på et hospital, hvor en søvnlæge kan overvåge din søvn.

Hjemmesøvntest (HST)

En hjemmesøvntest måler din iltmætning (mængden af ilt i dit blod), hjertefrekvens og luftstrøm samt bevægelser i bryst og mave og din soveposition. Dataene bruges til at afgøre, hvor mange gange pr. time du holder op med at trække vejret eller har overfladisk vejrtrækning. Faktisk udføres 60 % til 70 % af alle søvnundersøgelser som hjemmebaserede søvnundersøgelser.

HST-undersøgelser kan bruges til korrekt at diagnosticere moderat til svær obstruktiv søvnapnø i omkring 90 % af tilfældene. Den sundhedsprofessionelle kan anbefale en hjemmebaseret søvnundersøgelse, hvis du har symptomer på en søvnforstyrrelse og ikke har andre diagnosticerede kroniske sygdomme.

Ud over AHI: supplerende målinger

En søvnundersøgelse kan mere end blot diagnosticere en søvnforstyrrelse. Den kan også hjælpe dig med at lære mere om din krop. Resultaterne fra en søvnundersøgelse kan også omfatte yderligere målinger:

• Oxygen-desaturationsindeks (ODI), som måler det gennemsnitlige antal gange, iltniveauet i blodet falder under det normale i løbet af én times søvn. Hvor AHI tæller, hvor mange gange respiratoriske hændelser sker, kan ODI hjælpe dig og den sundhedsprofessionelle med at forstå, hvordan en respiratorisk hændelse påvirker din krop.
• Respiratory Disturbance Index (RDI), eller respiratorisk forstyrrelsesindeks, som er det samlede antal apnøer, hypopnøer og andre respiratoriske hændelser pr. times søvn. I modsætning til AHI omfatter RDI også vejrtrækningsproblemer, der ikke kategoriseres som apnøer eller hypopnøer, men som stadig kan påvirke søvnkvaliteten.
• Arousal-indeks, som er det gennemsnitlige antal gange, du vågner – selv kortvarigt – i løbet af en times søvn. Disse opvågninger kan føre til fragmenteret søvn.
• Soveposition, som også kan påvirke AHI-målinger. De øvre luftveje har tendens til at klappe mere sammen, når man ligger på ryggen, hvilket kan føre til flere vejrtrækningsafbrydelser og en højere AHI-score.

Forstå AHI-resultater

Selvom apnø-hypopnø-indekset (AHI) hjælper med at klassificere søvnapnøens sværhedsgrad, bør diagnose og behandling altid styres af en læge eller øre-næse-halslæge.

AHI har begrænsninger. Det fortæller dig antallet af apnøer og hypopnøer, du har oplevet, men ikke hvor længe hændelserne varer, hvilken påvirkning de har på hjertefrekvens og iltniveauer, eller hvor kraftige opvågningerne er. Scorerne kan også ændre sig mellem søvnstadier og kropspositioner. Derudover har kvinder ofte lavere AHI-scorer og kan opleve andre symptomer end mænd. Fordi disse særlige tegn nogle gange kan blive overset, er det vigtigt at holde sig informeret om, hvordan søvnapnø kan se ud for dig, og at tale med en læge, hvis du er bekymret.

For at finde frem til de næste skridt ser en læge eller øre-næse-halslæge typisk på det samlede billede. AHI vurderes sammen med:

• symptomer
• generel sundhed og sygehistorie
• ODI, RDI og andre målinger
• natlige ændringer i AHI-scorer

Brug af AHI til behandling og opfølgning på søvnapnø

Skalaen for søvnapnøens sværhedsgrad kan hjælpe læger og øre-næse-halslæger med at udvikle en behandlingsplan, monitorere dens effektivitet og justere behandlingstilgangen efter behov.

Brug af AHI til at bestemme behandling

Behandlingsmuligheder ved søvnapnø afhænger delvist af AHI-scorer. Generelt gælder følgende:

• Tandskinner kan være en mulighed ved mild til moderat OSA.
• Behandling med kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP) er guldstandarden for patienter med moderat til svær obstruktiv søvnapnø.
• Operation kan overvejes, hvis andre behandlinger ikke virker.
• Livsstilsændringer som vægttab, ændring af soveposition og rygestop kan også anbefales for at hjælpe med at reducere symptomer på søvnapnø.

Behandling af søvnapnø tilpasses den enkelte, og den sundhedsprofessionelle eller øre-næse-halslæge vil hjælpe med at afgøre, hvilke behandlingsmuligheder der passer til dig. Selv milde tilfælde af OSA fortjener opmærksomhed, især hvis der er underliggende helbredstilstande eller symptomer, der forstyrrer hverdagen.

Hvordan behandling påvirker AHI

Behandlinger for søvnapnø har til formål at sænke AHI til sundere niveauer. Alle reagerer forskelligt på behandling, men generelt gælder følgende:

• CPAP-behandling — en behandling mod søvnapnø, der bruger et blidt, stabilt lufttryk gennem en maske for at holde luftvejene åbne, mens du sover — har vist sig at reducere AHI med gennemsnitligt 86 %.
• Tandskinner, som hjælper med at holde luftvejene åbne ved forsigtigt at flytte tungen eller kæben fremad, kan reducere AHI-scorer.
• Søvnpositionsbehandling (SPT) har vist sig at hjælpe med at reducere AHI hos personer, hvis OSA forværres, når de ligger på ryggen, men den forbedrer muligvis ikke den samlede søvnkvalitet væsentligt.

Brug af AHI til at måle behandlingens succes

Når du starter CPAP-behandling, vil den sundhedsprofessionelle eller øre-næse-halslæge anbefale de trykindstillinger, der passer bedst til din behandling. Målet er at finde den laveste trykindstilling, der hjælper med at holde luftvejene åbne og reducerer AHI.

Moderne CPAP-apparater indsamler data, så den sundhedsprofessionelle kan monitorere behandlingens effektivitet på afstand. Mange apparater kan også kobles til patientapps, der giver dig mulighed for at se dine egne AHI-data, hvilket giver dig større indsigt i dine behandlingsfremskridt og kan hjælpe dig med at få en bedre fornemmelse af kontrol over din behandling. Hvis dit AHI forbliver forhøjet, kan den sundhedsprofessionelle justere trykindstillingerne for at gøre behandlingen mere effektiv. Nogle apparater justerer automatisk trykket ud fra vejrtrækningsmønstre.

Den sundhedsprofessionelle kan også holde øje med symptomforbedringer, såsom færre morgenhovedpiner, mindre hyppig snorken, højere energiniveau i løbet af dagen eller færre lure, for at afgøre, om CPAP-behandlingen virker. Vellykket behandling af OSA afhænger ofte af, at man opretholder en regelmæssig CPAP-rutine.

Særlige hensyn ved fortolkning af AHI

Mange faktorer påvirker, hvordan apnø-hypopnø-indekset (AHI) fortolkes, herunder alder. For eksempel anses obstruktiv søvnapnø (OSA) for svær hos børn ved lavere AHI’er end hos voksne.

Generelt stiger AHI-scorer med alderen, selv om ældre personer måske ikke rapporterer deres symptomer præcist. Det kan føre til underdiagnosticering af OSA hos personer over 65 år. Ældre voksne har også højere risiko for hjertesygdomme, hvilket kan påvirke behandlingsbeslutninger.

Vægtkontrol kan være en vigtig del af OSA-behandling for personer med overvægt eller fedme. Vægttab kan føre til forbedringer i AHI-scorer, men er ikke en selvstændig kur mod OSA. Behandling virker ofte bedre, når vægtkontrol kombineres med behandlinger som CPAP.

Hvis du har spørgsmål om din AHI-score eller dens betydning for dit helbred, bør du tale med din sundhedsprofessionelle eller øre-næse-halslæge.

Dette blogindlæg indeholder generelle oplysninger om medicinske tilstande og behandlinger. Det er ikke beregnet til at erstatte professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Oplysningerne er ikke rådgivning og bør ikke behandles som sådan. Du må ikke stole på oplysningerne på denne hjemmeside som et alternativ til lægelig rådgivning fra den sundhedsprofessionelle eller anden sundhedsprofessionel.

Hvis du har specifikke spørgsmål om et medicinsk anliggende, bør du kontakte den sundhedsprofessionelle eller anden sundhedsprofessionel. Hvis du tror, du lider af en medicinsk lidelse, bør du straks søge lægehjælp. Du bør aldrig udsætte at søge lægehjælp, ignorere lægelig rådgivning eller afbryde lægelig behandling på grund af oplysninger på denne hjemmeside. Synspunkterne på denne blog og hjemmeside har ingen relation til synspunkterne fra nogen akademisk, hospitals-, praksis- eller anden institution, som forfatterne er tilknyttet, og afspejler ikke direkte synspunkterne fra Resmed eller nogen af dets datterselskaber eller tilknyttede selskaber.