Hvordan kan skærme, og mere specifikt telefoner, påvirke din søvn?
Den øgede mentale aktivitet, som telefonen kræver, gør dig opmærksom og stimuleret – og det er det sidste du har brug for, når du skal til at sove.
Blåt lys: Smartphones forstyrrer søvnen, fordi de stimulerer din hjerne såvel som kroppen. Det lys, som smartphones udsender, er skadeligt: En undersøgelse under ledelse af en gruppe Harvard-forskere understregede det faktum, at blåt lys undertrykker produktionen af melatonin, et centralt hormon der er med til at fremme søvn1, og faktisk kommunikerer til hjernen, at det er morgen.
Stress: Enhver form for aktivitet med skærme om aftenen eller natten kan øge stress. De fleste mennesker tænker på tiden lige før de skal sove som deres tid, og derfor synes de, den er velegnet til at tjekke de sociale medier, se en ny serie eller shoppe online. Jo mere tid du bruger på at fokusere på disse distraktioner, desto mere bliver din søvn påvirket.
Stimulering: Meddelelser, chats, e-mails og notifikationer! Det er alt sammen ren distraktion. De forstyrrer dig om dagen og især om natten, så sluk for telefonen, og læg den til side. Har du svært ved at slukke den helt? De fleste telefoner har en Forstyr-ikke-funktion, hvor kun de vigtigste opkald kan komme igennem.