Hvad er obstruktiv søvnapnø?

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er den mest almindelige type søvnrelateret vejrtrækningsforstyrrelse. Den opstår, når svælget afslappes, og luftvejene bliver snævrere, så luften har svært ved at nå lungerne. Hjernen reagerer ved at vække dig, så du kan trække vejret. Denne cyklus kan gentage sig mange gange i løbet af natten, hvilket forhindrer dig i at få en god og udhvilet søvn og kan føre til andre, mere alvorlige helbredstilstande.

Obstruktiv søvnapnø (OSA) vs. central søvnapnø (CSA)

Forskere mener, at op mod 1 milliard voksne i alderen 30-69 år (mænd og kvinder), i alle former, størrelser, køn og aldre, har mild til svær obstruktiv søvnapnø. Obstruktiv søvnapnø (OSA) er den mest almindelige type. Central søvnapnø (CSA) er derimod sjældnere og opstår, når hjernen ikke sender de rigtige signaler til de muskler, der styrer vejrtrækningen under søvn.

En søvnspecialist kan afgøre, hvilken type søvnapnø du har, og behandlingen vil afhænge af diagnosen.

Symptomer på obstruktiv søvnapnø

Føler du, at du kæmper dig igennem dagen? Meget træt i dagtimerne kan være ét af symptomerne på obstruktiv søvnapnø. Her er andre symptomer, du bør være opmærksom på:

Højlydt snorken, kvælning eller gispen efter luft under søvn

Snorken er et af de mest almindelige symptomer på søvnapnø. Det opstår, når musklerne i svælget afslappes, og halsen delvist lukker og indsnævres, hvilket skaber en vibrerende lyd.

Døsighed i dagtimerne

Søvnighed i dagstimerne kan gøre det svært at komme igennem dagen. Hvis du ofte døser hen eller føler dig unormalt træt, selvom du tror, du har sovet godt, kan det være et symptom på OSA.

Depression

35 % af personer med OSA har symptomer på depression. Depression og angst kan være tegn på problemer med søvnen.

Morgenhovedpine

Hvis du ofte vågner med hovedpine, kan det være et tegn på, at du ikke får nok ilt i løbet af natten. Under apnøer, hvor vejrtrækningen midlertidigt stopper, kan blodets iltniveau falde, hvilket kan føre til hovedpine.

Højt blodtryk

Som med hovedpine kan apnøer også føre til højt blodtryk. Når du stopper med at trække vejret under en apnø, frigiver kroppen kemiske stoffer, der vækker dig. Dette kan føre til en hurtig stigning i både puls og blodtryk.

Tør mund

Vågner du ofte med tør mund? Det kan betyde, at du har snorket eller trukket vejret gennem munden under søvn, hvilket kan være tegn på, at dine luftveje er delvist blokerede.

Svært ved at fokusere og huske ting

Søvnapnø kan reducere søvnkvaliteten, hvilket gør det svært at koncentrere sig eller huske ting i løbet af dagen. Hjernen og kroppen har brug for god søvn for at fungere optimalt.

At vågne udmattet

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du føler dig udmattet om morgenen, selvom du er sikker på, at du har sovet nok? En af årsagerne kan være søvnapnø, som forstyrrer din døgnrytme. Det forhindrer dig i at få den kvalitetssøvn, du har brug for, for at føle dig udhvilet.

Søvnløshed

Søvnløshed kan være et uventet symptom på OSA. Gentagne opvågninger på grund af apnøer gør det svært at få kvalitetssøvn. Dette kan skabe en frustrerende cyklus, hvor bekymring over ikke at kunne sove eller pludselige opvågninger gør søvnen endnu vanskeligere. Søvnproblemer er almindelige ved obstruktiv søvnapnø, og omkring 35 % af personer med søvnløshed har OSA.

Seksuel dysfunktion

Mænd med OSA kan opleve seksuelle problemer på grund af gentagne fald i iltniveauet om natten, hvilket kan medføre lavere testosteronniveauer.

Symptomer på svær obstruktiv søvnapnø

Svær obstruktiv søvnapnø betyder, at du har en AHI > 30. Langvarig, ubehandlet OSA kan forværre symptomer som depression og udmattelse. Den kan også bidrage til mere alvorlige og potentielt livstruende helbredstilstande. Ubehandlet OSA øger risikoen for slagtilfælde, hjertesygdomme og insulinresistens, som kan føre til type 2-diabetes. I nogle tilfælde kan det også påvirke koncentration og opmærksomhed og dermed øge risikoen for trafikulykker. Svær, ubehandlet OSA kan derfor markant forringe livskvaliteten og skade helbredet på længere sigt.

Årsager til obstruktiv søvnapnø

OSA kan udvikle sig af forskellige årsager. Livsstilsvalg kan øge risikoen, herunder rygning, overvægt, brug af rusmidler og hyppigt alkoholforbrug. Fysiske faktorer kan også spille en rolle, for eksempel forstørrede mandler eller polypper, en tilbagetrukket hage eller en skæv næseskillevæg. Alle disse faktorer kan bidrage til obstruktiv søvnapnø.

Risikofaktorer for obstruktiv søvnapnø

Ingen er immune over for at udvikle søvnapnø. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, hvis du oplever symptomer, der kan tyde på en søvnforstyrrelse. Følgende faktorer kan øge risikoen for at udvikle obstruktiv søvnapnø:

Overvægt

Overvægt kan føre til fedtaflejringer i de øvre luftveje, hvilket kan gøre dem snævrere under søvn. Læger anbefaler ofte et sundt og holdbart vægttab som en del af behandlingen af OSA.

Alder

Når vi bliver ældre, kan musklers kontrol af halsen blive svækket, hvilket kan få de øvre luftveje til delvist at kollapse om natten. Forekomsten af søvnapnø er højere hos ældre voksne.

Køn

Selvom de præcise årsager ikke er kendt, er mænd mere tilbøjelige til at udvikle OSA. Dette kan skyldes hormoner, anatomien i de øvre luftveje, aldring eller endda forskelle i fedme. For kvinder kan hormonelle ændringer øge risikoen for obstruktiv søvnapnø (OSA).

Rygning

Rygning kan forårsage betændelse i de øvre luftveje, hvilket kan få dem til at blive snævre eller delvist lukke under søvn.

Alkoholforbrug og beroligende midler

Alkohol og beroligende midler kan sænke din vejrtrækning og få musklerne i halsen til at slappe så meget af, at luftvejene delvist lukker til, mens du sover.

Allergier eller næseblokering

Hvis du har allergier eller tilstoppet næse, kan det være sværere at trække vejret om natten. Uden medicin kan dette bidrage til symptomer på obstruktiv søvnapnø.

Din anatomi

Nogle mennesker er disponeret for OSA på grund af deres anatomi. Det kan være en stor tunge, forstørrede mandler eller en unormal knoglestruktur i overkæbe, underkæbe, ansigt eller kranie.

Langtidseffekter af ubehandlet obstruktiv søvnapnø

Ubehandlet OSA udgør betydelige langsigtede sundhedsrisici for mennesker i alle aldre og køn. Disse omfatter:

• Forhøjet blodtryk
• Nedsat ilt i blodet
• Hurtige stigninger i insulinniveauer
• Forhøjet blodsukkerniveau
• Hjertesvigt
• Slagtilfælde

Uden korrekt diagnose og behandling påvirker OSA ikke kun søvnen, men kan også skade helbredet og udvikle sig til en livstruende tilstand. Hvis du har mistanke om OSA, er det vigtigt at få en professionel vurdering. Din læge kan guide dig mod behandling, så du kan begynde at leve bedre.

Ubehandlet OSA kan desuden påvirke dine daglige aktiviteter, give kronisk træthed, hukommelsesproblemer og øge risikoen for trafikulykker. Hvad der i starten kan virke som et mindre problem, kan udvikle sig til en alvorlig helbreds- og sikkerhedsrisiko.

Hvordan diagnosticeres obstruktiv søvnapnø?

De to mest almindelige måder at diagnosticere OSA på er enten en polysomnografi på hospitalet eller en søvntest derhjemme.

• Søvntest derhjemme (HST): Din læge kan anbefale en søvntest derhjemme, hvis du viser symptomer på en søvnforstyrrelse og ikke er blevet diagnosticeret med andre kroniske medicinske tilstande. HST’er kan nemt udføres fra din egen sengs komfort, hvilket reducerer den tid, du skal vente på at blive testet.
• Polysomnografi søvnundersøgelse (PSG) på hospitalet: Din læge kan anbefale en PSG, hvis du har en mere kompleks sygehistorie og kan have gavn af omfattende søvnovervågning. PSG’er udføres normalt natten over på et hospital, hvor en søvnlæge kan overvåge din søvn.

På vejen mod en bekræftet diagnose af søvnapnø vil du samarbejde med forskellige sundhedsprofessionelle, der hjælper dig med at finde årsagerne til dine søvnmønstre. Din praktiserende læge vil se på din nuværende og tidligere sygehistorie, før du eventuelt henvises til en søvnspecialist. Disse specialister udfører de diagnostiske tests.

Hvis du har søvnapnø, hjælper de med at udarbejde en behandlingsplan, så du kan sove bedre og trække vejret mere frit. En tidlig diagnose gør det lettere at håndtere symptomerne og få den behandling, du har brug for, for at få mere rolig søvn.

Behandlingsmuligheder for obstruktiv søvnapnø

Selvom søvnapnø er en alvorlig medicinsk tilstand, kan den behandles. Din læge vil rådgive dig om behandlingsmuligheder baseret på typen og sværhedsgraden af din OSA.

CPAP-behandling

Behandling med kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP) anses for at være meget effektiv og er en af de mest anvendte metoder til behandling af obstruktiv søvnapnø. Den mest almindelige form for PAP-behandling er netop kontinuerligt positivt luftvejstryk, eller CPAP.

CPAP-apparatet sender et stabilt, kontinuerligt lufttryk gennem en slange og maske for at holde luftvejene åbne under søvn. Den konstante luftstrøm hjælper med at forhindre de pauser i vejrtrækningen, som søvnapnø kan medføre om natten.

Alternative apparater til luftvejstryk

Nogle mennesker kan desværre ikke tåle det konstante tryk fra CPAP-behandling, og derfor kan alternative apparater overvejes.

En mulighed er behandling med automatisk positivt luftvejstryk (APAP), hvor lufttrykket tilpasses efter personens behov og kun leverer den mængde tryk, der er nødvendig på det pågældende tidspunkt.

En anden mulighed er et Bilevel-PAP-apparat. Det er en type PAP-behandling, der leverer to forskellige trykniveauer – et til indånding og et til udånding.

Nogle mennesker, der har brug for alternative former for PAP-behandling, kan også have central søvnapnø. Det er en type søvnapnø, hvor hjernen ikke sender signal til kroppen om at trække vejret.

Livsstilsændringer

Din læge kan anbefale livsstilsændringer for at hjælpe dig med at håndtere symptomerne på obstruktiv søvnapnø. Dette kan omfatte vægttab, at skære ned på alkohol eller at stoppe med at ryge.

Behandling med oralt apparat

Selvom CPAP-behandling stadig er standarden til behandling af mild til moderat søvnapnø, kan din læge foreslå behandling med et oralt apparat som et andet alternativ. Et oralt apparat – også kaldet en mandibulær repositionerings enhed (MRD) – holder underkæben let fremad for at holde luftvejene åbne og reducere snorken.

Ændring af medicin

Din læge kan gennemgå din medicin for at vurdere, om den kan bidrage til symptomerne på søvnapnø. Visse typer medicin kan forværre symptomerne ved at få luftvejene til at slappe af og blive smallere. Det kan for eksempel være antihistaminer, opiater og benzodiazepiner mod angst.

Dekongestanter

Allergier og kronisk næsetæthed kan få blodkarrene i næsen til at hæve og luftvejene til at blive for snævre. Din læge kan ordinere midler mod tilstoppet næse for at hjælpe med at lindre symptomerne.

Kirurgi

Selvom der findes operationer, som kan hjælpe mod symptomer på obstruktiv søvnapnø, er mindre invasive behandlinger som regel førstevalg.

For personer med moderat til svær OSA, der muligvis ikke reagerer på CPAP eller oral apparatbehandling, er en anden mulighed hypoglossal nervestimulation (HGNS), også kendt som øvre luftvejsstimulation (UAS). Dette er en implanterbar behandling, der har til formål at hjælpe med at holde luftvejene åbne under søvn.

Andre mindre almindelige kirurgiske muligheder omfatter nasal kirurgi for at fikse en skæv eller afvigende septum, kæbekirurgi for at ændre kæbens position, kirurgi for at fjerne mandler eller polypper eller somnoplastik, som bruger radiofrekvens til at krympe vævet i de øvre luftveje.

Tips til at leve med obstruktiv søvnapnø

Den mest effektive måde at håndtere obstruktiv søvnapnø (OSA) på er at følge din læges behandlingsplan. Livsstilsændringer, brug af CPAP og tidlig diagnose kan forbedre søvnkvaliteten og den generelle sundhed betydeligt.

Dette blogindlæg indeholder generelle oplysninger om medicinske tilstande og behandlinger. Det er ikke beregnet til at erstatte professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Oplysningerne er ikke rådgivning og bør ikke behandles som sådan. Du må ikke stole på oplysningerne på denne hjemmeside som et alternativ til lægelig rådgivning fra din læge eller anden sundhedsprofessionel. 

Hvis du har specifikke spørgsmål om et medicinsk anliggende, bør du kontakte din læge eller anden sundhedsprofessionel. Hvis du tror, du lider af en medicinsk lidelse, bør du straks søge lægehjælp. Du bør aldrig udsætte at søge lægehjælp, ignorere lægelig rådgivning eller afbryde lægelig behandling på grund af oplysninger på denne hjemmeside. Synspunkterne på denne blog og hjemmeside har ingen relation til synspunkterne fra nogen akademisk, hospitals-, praksis- eller anden institution, som forfatterne er tilknyttet, og afspejler ikke direkte synspunkterne fra Resmed eller nogen af dets datterselskaber eller tilknyttede selskaber.