Holder du snuden i sporet? Har du altid for meget arbejde, og er der aldrig tid nok til søvn, så du er helt udhvilet? Arbejde mindre, sov mere – det er nemmere end du tror med disse tips.
Ville det ikke være dejligt, hvis vi havde mulighed for at arbejde lidt mindre og sove mere hver dag? Det lyder måske ikke realistisk, i en tid hvor flere og flere lider af udbrændthed. Men det er afgørende for dit eget helbred, og det ville være en win-win-situation for dig og din arbejdsplads.
Hvis vi tænker over det, er det logisk: Når vi føler os helt udhvilede, er vi mere opmærksomme, produktive og energiske. På den anden side, hvis vi er konstant trætte, er vi mere tilbøjelige til at være klodsede, fraværende og lave fejl. Der er mange symptomer, som vi kan have på arbejdet efter en dårlig nattesøvn, f.eks.: huller i hukommelsen, dårlig præstation, sidder og nikker på møder, føler sig døsig ved skrivebordet, humørsvingninger og vanskeligheder med at koncentrere sig – som beskrevet af Meir Kryger MD, professor i medicin ved University of Manitoba i Winnipeg, Canada.1