AirSense 11 apparat til behandling af obstruktiv søvnapnø | ResMed

AirSense™ 11 serien

AutoSet I Elite

AirSense 11 APAP- og CPAP-apparater kombinerer effektive behandlingsmetoder med brugervenlige funktioner, der er designet til at hjælpe dig med at få fuldt udbytte af din søvnbehandling. AirSense 11 giver dig også adgang til eksklusive funktioner som Personal Therapy Assistant og Care Check-In i myAir coaching-appen*.

  • airsense-11-CPAP-apparat-til-søvnapnø-front-visning
  • søvnapnø-airsense-11-autoset-apap-apparat-top-visning
  • ResMed-airsense11-autoset-cpap-maske-på-bord-315x315
airsense-11-CPAP-apparat-til-søvnapnø-front-visning
airsense-11-CPAP-apparat-til-søvnapnø-front-visning
søvnapnø-airsense-11-autoset-apap-apparat-top-visning
ResMed-airsense11-autoset-cpap-maske-på-bord-315x315

Værdifuld støtte til dine første skridt med PAP

søvnapnø-patient-bruger-myAir-iPhone-app-mobile

Personal Therapy Assistant er en eksklusiv myAir-app-funktion til Air 11-apparater. Den guider dig gennem opsætning af apparatet og masken med klare, trinvise instruktionsvideoer. Og den gør det nemmere for dig at komme i gang med behandlingen, fordi du gradvist kan vænne dig til forskellige behandlingstryk, du kan kontrollere maskens tæthed og du kan finjustere maskens pasform, før du starter din første rigtige behandling.

En løsning, hvor du føler dig i kontrol

søvnapnø-patient-sover-med-AirSense-11-CPAP-mobile

PAP-behandling er som enhver anden ny aktivitet: Det kan tage et par uger, før du føler dig godt tilpas og finder den rette rutine. Derfor har AirSense 11 værktøjer og funktioner, der styrker dine færdigheder og din fortrolighed med produktet, så du kan bruge dit udstyr korrekt og få positive PAP-vaner for livet.

AirSense 11-modeller: Hvad er forskellen?

  AutoSet            Elite

Søvnapnø-global-apap-automatisk-justering-af-lufttryk-ikon

Automatisk justering af tryk

AirSense 11 AutoSet

Apparat med automatisk justering, der analyserer tilstanden i dine øvre luftveje ved hvert åndedrag og justerer trykket, hvis det er nødvendigt. Dette apparat indeholder algoritmen “for Her”, som er skræddersyet til de specifikke behov hos kvinder med obstruktiv søvnapnø.

søvnapnø-global-cpap-ensartet-lufttryk-ikon

Kontinuerligt tryk

AirSense 11 Elite

Apparat med fast tryk, som giver et kontinuerligt tryk, der fastsættes af din behandler.

AirSense 11 kort fortalt

Din AirSense 11 er designet til at give dig en behagelig behandling. Den har en bred vifte af funktioner, værktøjer og personlig vejledning, der hjælper dig med at starte rigtigt og blive på sporet under din søvnbehandling.

  • Slankt, moderne design med en brugervenlig touchskærm-menu.
  • Integreret luftfugter med varmefunktion, forebygger tørhed i munden.
  • Climate Control-funktionen** opvarmer den luft, du indånder, til en behagelig temperatur og er designet til at reducere risikoen for, at der dannes vanddråber i luftslangerne.
  • AutoRamp™-funktionen øger gradvist dit behandlingstryk, så du kan starte hver behandling stille og roligt.
  • EPR™-funktionen (Expiratory Pressure Relief ) reducerer blidt behandlingstrykket, når du ånder ud, så det er lettere for dig.
  • myAir-appen giver øjeblikkelig adgang til en daglig score, instruktionsvideoer, relevante coachingtips og behandlingsrapporter.
  • Personal Therapy Assistant (PTA) guider dig gennem opsætning af udstyr, tilpasning til behandling og selvhjælpsværktøjer mod lækager.
  • Test Drive, er en PTA-funktion i myAir-appen, giver dig mulighed for at vænne dig til fornemmelsen af behandlingen, før du starter din første rigtige behandlingssession.
  • Care Check-In er en nem og afdæmpet måde at få adgang til skræddersyet support via myAir på og fortælle dit behandlerteam, hvordan det går med dig.
  • Over-the-air opgradering gør det muligt for sundhedsprofessionelle/søvnbehandlingsteam at aktivere softwareopgraderinger til dit apparat, så du kan få glæde af de seneste ResMed PAP-fremskridt.

I brugervejledningen kan du finde flere oplysninger vedrørende eventuelle advarsler og forholdsregler, der skal tages højde for før og under brug af produktet.

myAir-brugere sover mere hver nat

myair-app-til-søvnapnø-patienter-dashboard-bibliotek-assistent-mobile

Hvis du bruger myAir, kan du i gennemsnit få 46 min. mere søvn pr. nat end andre CPAP-brugere. myAir-appen kan downloades i App Store® eller på Google Play™.

 

Download-i-App-Store-logoHent-den-i-Google-Play-logo

 

 

Køb online

Har du brug for nyt tilbehør, udstyr eller reservedele til dit CPAP-apparat? Det er hurtigt og bekvemt at handle i ResMed webshoppen, og du kan gøre det hvor som helst og når som helst.

 

Dokumentcenter

AirSense 11 brugervejledning
Få adgang til tekniske dokumenter ➜

AirSense 11 patient-quickguide til opsætning
Få adgang til tekniske dokumenter ➜

AirSense 11 patientbrochure
Vis PDF ➜

AirSense 11 FAQs

Du skal være diagnosticeret og tilknyttet en søvnklinik for at få en AirSense 11. Tilgængelighed og pris kan variere afhængigt af, hvilket land du bor i. Hvis du har fået stillet søvnapnø som diagnose, så spørg din læge, om AirSense 11 kunne være en behandlingsmulighed for dig.

Det kan være en udfordring at vænne sig til CPAP-behandlingen. Hvis du har problemer eller støder på specifikke forhindringer med dit udstyr, skal du kontakte din behandler. De kan besvare dine spørgsmål, løse de problemer, du måtte have med din AirSense 11 eller dine behandlingsindstillinger, og hjælpe dig med at opnå en behagelig og effektiv behandling.

ResMed-masker er designet til at være kompatible med de fleste ResMed-apparater. Her er en liste over anbefalede masker til AirSense 11:

Det enkle design til minimalisten:

Frihedsdesign for maksimal bevægelighed:

Den alsidige pasform for ultimativ tryghed natten igennem

Du skal bruge en maske, der er kompatibel med dit apparat. Med en kompatibel ResMed-maske kan du bruge de korrekte maskeindstillinger og få fuldt udbytte af myAir-funktionerne til AirSense 11, f.eks. instruktionsvideoer til netop din maske.

Brug touchskærmen på din AirSense 11, og rul til Mine indstillinger. Skærmen viser dine aktuelle komfortindstillinger, og du kan derefter vælge og justere dem som følger:

Luftfugtighed: Luftfugteren fugter den luft, du indånder, og er beregnet til at gøre din behandling mere behagelig. Hvis du bruger indstillingen Climate Control Auto sammen med en opvarmet ClimateLineAir™-luftslange, vil temperaturen og luftfugtigheden automatisk blive indstillet til et niveau, der gør behandlingen så let som muligt. Du skal blot tilslutte ClimateLineAir™-slangen og trykke på startknappen.

Du kan også indstille luftfugtighedsniveauet manuelt på din AirSense 11 eller slå det fra ved at vælge Fugtighedsniveau i menuen Mine indstillinger. Hvis du har tør næse eller mund, skal du skrue op for luftfugtigheden: 8 er den højeste fugtighedsindstilling. Hvis du får fugt i din maske, skal du skrue ned for luftfugtigheden: 1 er den laveste fugtighedsindstilling.

Rampetid: Ramp-funktionen øger gradvist dit behandlingstryk fra et lavt startpunkt, indtil det når det foreskrevne behandlingstryk. Den tid, det tager, kaldes rampetid. Når rampetid er indstillet til Auto, øger apparatet gradvist trykket, når det registrerer, at du er faldet i søvn. Du kan indstille rampetid til Fra, Auto eller en varighed på mellem 5 og 45 minutter. Rul til Mine indstillinger, vælg rampetid, og juster til den ønskede indstilling.

Hvis du har brug for mere hjælp til dine komfortindstillinger, kan du læse brugervejledningen til dit apparat eller kontakte dit behandlingssted.

Personal Therapy Assistant (PTA) er en myAir-funktion, der er udviklet udelukkende til brugere af AirSense 11. Den indeholder interaktive stemmestyrede videoinstruktioner til opsætning, så du kan være sikker på, at du bruger din maske og dit apparat korrekt.

PTA indeholder Test Drive, en funktion, der giver dig mulighed for at prøve behandling, før du starter din første rigtige behandlingssession. Med Test Drive kan du gradvist afprøve forskellige trykniveauer, kontrollere din maskes tæthed og lære, hvordan du kan forbedre din maskes pasform, hvis det er nødvendigt.

myAir tilbyder også skræddersyet coaching, nyttige tips, påmindelser om rengøring, opmuntrende beskeder og meget mere for at støtte dig frem mod en vellykket CPAP-behandling.

myAir er et online supportprogram og en app, der gør det nemt at påbegynde behandling, registrere fremskridt og modtage opmuntring undervejs.* Du kan få adgang til din daglige søvnscore hver morgen, og du kan også oprette rapporter, så du kan følge dine fremskridt over tid. Du kan downloade myAir-mobilappen i App Store® og Google Play™.***  myAir kan også tilgås fra en webbrowser på din computer via myAir.ResMed.eu. Bemærk, at visse funktioner i myAir kun er tilgængelige i myAir-appen.

Først skal du sikre dig, at Bluetooth® er aktiveret på din smartphone. Log derefter på myAir-appen, og følg vejledningen for at oprette forbindelse til AirSense 11-apparatet. Hvis du ikke kan se den firecifrede nøgle på AirSense 11-skærmen, skal du gå til startmenuen og trykke på +Mere og derefter trykke på myAir. Hvis du har brug for hjælp, kan du besøge myAirs supportside på myAir-appen eller myAir-webstedet.

Apparatets brugervejledning indeholder detaljerede rengøringsinstruktioner, der viser, hvordan man skiller apparatet ad, rengør, kontrollerer og samler det igen. MyAir-appen indeholder også nyttige tips og videoer om rengøring. Følgende instruktioner giver et generelt overblik over processen:

Sådan rengør du dit CPAP-apparat
Tid: 5 minutter

Udstyr, du skal bruge til at rengøre dit apparat:

  • Vask eller bad
  • Varmt, rent vand
  • Mild sæbe
  • Rent håndklæde

Ugentlige trin-for-trin rengøringstips:

  • Frakobl apparatet og fjern og tøm luftfugterens vandbeholder. Tør beholderen grundigt af med en ren klud og lad den tørre væk fra direkte sollys og direkte varme. Hvis det foretrækkes, kan luftfugterens vandbeholder vaskes i opvaskemaskine.
  • Fjern luftslangen og vask den i varmt vand med et mildt opvaskemiddel. Vask ikke slangen i en vaskemaskine eller opvaskemaskine. Skyl luftslangen grundigt og lad den tørre væk fra direkte sollys og direkte varme.
  • Aftør apparatets ydre med en ren, tør klud.
  • Saml fugterkammeret igen, og fyld det med rent vand.

Udsættelse for ozon kan beskadige apparatet. Skader på ResMed-apparater forårsaget af brug af ozon-apparater er ikke dækket af ResMeds begrænsede garanti.

Vi har forpligtet os til at sørge for, at dine sundhedsdata er sikre, og til at beskytte dine fortrolige oplysninger. For at forstå, hvordan og hvorfor vi indsamler sundhedsdata, hvordan vi holder dem sikre, og hvorfor data er så vigtige i det moderne sundhedsmiljø, kan du besøge vores dedikerede side for patientsundhedsdata.

Relaterede produkter

En motivationsapp, der giver dig nem adgang til dine søvndata og instruktionsvideoer, opmuntrende beskeder og meget mere.

Læs mere

ResMed tilbyder et bredt udvalg af tilbehør og reservedele til vores søvnapnø- og respirationsapparater.

Læs mere

ResMed tilbyder et bredt udvalg af tilbehør og reservedele til vores søvnapnø- og respirationsapparater.

Læs mere

I brugervejledningen kan du finde flere oplysninger vedrørende eventuelle advarsler og forholdsregler, der skal tages højde for før og under brugen af produktet. 

Tilgængeligheden af apparater, tilbehør og adgang til myAir-appen varierer fra land til land. Kontakt os venligst  for mere information.

Referencer:

* myAir er ikke tilgængelig i alle lande. Visse funktioner i myAir er kun tilgængelige i myAir-appen.
** Klimastyring er kun tilgængelig, når ClimateLineAir 11 og HumidAir 11-vandbeholder er monteret.
*** Android og Google Play er varemærker tilhørende Google, Inc., registreret i USA og andre lande. Apple, App Store og iPhone er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande.